Overlæger/Afdelingslæger, Patologi, Regionshospitalet Randers 1-2 stillinger som overenskomstansat overlæge/afdelingslæge ønskes besat ved Patologi, Regionshospitalet Randers, pr. 1. april 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Dine Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i patologisk anatomi og cytologi og have lyst og evner til at indgå i et teamwork med afdelingens øvrige speciallæger og personale.
Det lægelige arbejde er organiseret i 2 teams, der varetager forskellige fagområder. Team 1 varetager fortrinsvis mamma patologi og gynækopatologi, mens Team 2 varetager hudpatologi og gastrointestinal patologi. Vi søger speciallæger til at indgå i Team 1, hvorfor det er kompetencer indenfor de nævnte områder vi efterspørger.

Du skal være indstillet på at være med til at fastholde og udvikle Patologi, så afdelingen på højt niveau kan varetage forskellige patoanatomiske subspecialer for flere af Region Midtjyllands regionshospitaler og for områdets praktiserende læger og speciallæger.

Du skal gerne have lyst og evne til at deltage i udviklings- og forskningsopgaver.

Vi tilbyder
En god og velfungerende arbejdsplads i rivende udvikling og med godt arbejdsmiljø og plads til humor. Vi forventer, du vil videreuddanne dig inden for dine subspecialer, hvorfor vi løbende vil tilbyde dig efteruddannelse på nationale og internationale kurser og kongresser.
Vi vil også tilbyde dig supplerende lederuddannelse for funktionsledere i Region Midtjylland.

Patologis ansvars- og arbejdsopgaver
Regionshospitalet Randers har centerfunktion for udredning og behandling af brystkræft. Desuden har hospitalet regional centerfunktion for screening mod livmoderhalskræft og opgaver relateret til alle regionens gynækologiske og obstetriske afdelinger.
Patologisk Institut deltager også i screeningsprogrammet mod tarmkræft, og har centerfunktion for undersøgelse af tarmresektater med coloncancer. Endelig modtages mange vævsprøver fra praktiserende læger og speciallæger.

Patologi betjener Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenå og de mange praktiserende læger og speciallæger fordelt i navnlig den østlige del af Region Midtjylland, men i forbindelse med screeningsprogrammet for livmoderhalskræft betjenes alle praktiserende læger i Region Midt. Afhængig af opgave vil det befolkningsmæssige grundlag derfor variere mellem ca. 400.000 – 700.000 borgere.

Personalet
Aktuelt er ansat 12 læger fordelt på 1 ledende overlæge, 7 overlæger, en afdelingslæge, en 1. reservelæge og 2 introduktionsreservelæger. Vi har p.t. 2 PhD studerende.
Instituttets samlede antal årsværk er 43 med et budget på over 30 mill.kr.

Undervisning og udvikling
Patologi er uddannelsesafdeling for speciallæger i patologisk anatomi og deltager i uddannelsen af bioanalytikere. Den der ansættes, forventes derfor, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at deltage i afdelingens undervisning, herunder uddannelse af yngre læger.

Stillingen refererer til afdelingsledelsen og er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtigelse.

Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. En nærmere beskrivelse heraf findes på Region Midtjyllands hjemmeside under ”Ansættelse af speciallæger i Region Midtjylland), der kan læses på

Ansættelse som speciallæge – Region Midtjylland

og hvorfra retningslinjer og skema kan downloades, idet skemaet bedes forud udfyldt af ansøger og medsendt ansøgningen.

Ansættelsen som overlæge sker i henhold til den gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

For alle ansatte ved Regionshospitalet Randers er der rygeforbud.

Yderligere oplysninger om stillingen samt afdelings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, dr.med. Ida Elisabeth Holm, tlf. 7842 2416.

Ansøgningen skal sendes via link: ”Søg job/send ansøgning”

Ansøgningsfrist: d. 15. december 2017 kl. 12.00

Læs mere om Regionshospitalet Randers på http://www.regionshospitalet-randers.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale