Overlæger til Psykiatrien Syd, Vordingborg Psykiatrien Syd søger to overlæger, med mulighed for privatchauffør frem og tilbage på arbejde.

Dette job er udløbet

Der kører bus mellem København og Vordingborg med afgang fra bla. DGI byen kl. 0700 og retur fra Vordingborg igen kl. 14.30. Hvis du benytter bussen der har WI-FI, frem og tilbage, er der seks timers tilstedeværelse,og 1,4 times arbejde i transporttiden

Afdelingen er beliggende i Vordingborg og har 70 sengepladser, heraf 10 i PAM og tre brugerstyrede senge. Udover PAM har vi tre sengeafsnit. Psykiatrien Syd er ved at sætte et nyt hold af speciallæger, og som led i dette søger vi to overlæger.

Afdelingen er kendetegnet ved en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglighed i opgaveløsningen. Vi har et stort ønske om og vilje til at udvikle og forbedre. Dette udmønter sig bl.a. i en stor grad af inddragelse og sparring mellem faggrupper, afsnit og enheder. Vi løser opgaverne i fællesskab. Vi søger derfor to overlæger, som har lyst til at bidrage til udviklingen af afdelingen og vil medvirke til at sikre, at vores patienter får behandling af høj sundhedsfaglig kvalitet.

Vi har et godt arbejdsmiljø – Læs mere her – og vi får meget gode evalueringer fra vores yngre læger og medicinstuderende. Vi er derfor overbeviste om, at vores udfordringer med at rekruttere overlæger skyldes vores afstand til København – det skal dog sige, at når man kører mod trafikken, tager det kun 68 minutter at køre fra Rådhuspladsen – og det er på den baggrund at vi har etableret busordning

Vi ønsker overlæger, som vil

  • Bidrage til optimal udnyttelse af de lægelige ressourcer på sengeafsnit og i akut funktioner
  • Bidrage til forbedring af klinisk praksis
  • Medvirke til at samarbejdet med de ambulante enheder, somatikken og kommunerne bliver så godt som muligt
  • Gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder, så vi som ledelse kan bringe det op i relevante fora
  • Medvirke ved undervisning af studerende, uddannelseslæger og uddannelsespsykologer
  • Bidrage til udviklingen af Psykiatrien Syd som en god arbejdsplads
  • Bidrage til udviklingen af psykiatrien i hele regionen

Vi tilbyder

  • En behagelig arbejdsplads med mulighed for indflydelse
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggeles, fx med fremmøde fire dage ugentligt
  • Mulighed for deltagelse i kurser/konferencer

Din ansøgning skal indeholde beskrivelse af kvalifikationer og kompetencer inden for de syv lægeroller.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, ph.d. Dorthe Goldschmidt, 51 33 38 62, dgo@regionsjaelland.dk eller ledende oversygeplejerske, MPG Mia Hesselberg Nielsen, 51 51 23 14.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos sekretær Vivi Strange Pedersen, vip@regionsjaelland.dk