Overlæge ved Lungekirurgisk Afsnit, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital Ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Lungekirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. december 2019 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder et spændende job, hvor du som en af afdelingens overlæger skal bidrage til udviklingen indenfor alle aspekter af klassisk thoraxkirurgi. Overlægens opgaver er overordnet at sikre udvikling, kommunikation og kvalitet i det daglige arbejde internt og med eksterne samarbejdspartnere. Overlægen vil få ansvar indenfor kræftbehandling af specielt patienter med kræft i spiserør og lunger og med ansvar for de lægelige aspekter af den daglige drift og den løbende udvikling. Kikkertoperationer er vigtige udviklingsområder indenfor moderne kræftkirurgi.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøger er teknisk dygtig til kikkertkirurgi.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i thoraxkirurgi. Der lægges vægt på gode evner for samarbejde, kommunikation og beslutningsdygtighed samt handlekraft.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her det bedes udfyldt og sendt med ansøgningen.

Det er et krav, at du har minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende overlæge Lars Ilkjær på larsilkj@rm.dk eller på 2477 8771.

Ansøgningsfrist mandag den 26. august 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39/40 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.