Overlæge ved Ambulatorium for Mani og Depression, AUH Risskov Overlæge ved Ambulatorium for Mani og Depression (AMD), Bipolar Team 2, Afd. Q, AUH Risskov

Dette job er udløbet

Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse d. 01.06.18. eller snarest muligt.

Afd. Q – Afdeling for Depression og Angst – er en del af AUH Risskov. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet, på forskellige specialiseringsniveauer, til voksne patienter med lidelser indenfor det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver.

Afd. Q skal november 2018 sammen med de øvrige psykiatriske afdelinger på Risskov flytte til et nyt psykiatrisk center på Skejby. I den forbindelse sætter vi nu ekstra kræfter ind på at styrke afdelingens faglige profil, som understøtter vores status af at være en del af et universitetshospital. Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan, med fokus på faglig profilering og særlige satsningsområder indenfor udredning og behandling.

Medarbejderstaben omfatter ca. 400 fuldtidsstillinger fordelt på 5 sengeafsnit, et akutteam og 3 store ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.

AMD
AMD er en større ambulant enhed, der udreder og behandler patienter med uni- og bipolar affektiv lidelse. Behandlingen er tværfaglig og på hovedfunktions- såvel som regionsfunktionsniveau. AMD omfatter desuden en Udredningsenhed, et Neuropsykiatrisk Team samt et SATS-team og et ECT-afsnit.

Som del af den nævnte udviklingsplan er vi i AMD ved at tegne en ny faglig profil, som indebærer at differentiere os ved at kunne tilbyde specialiseret udredning og behandling på områder, hvor der er klinisk behov men ikke noget tilbud i dag. Konkret betyder det bl.a., at vi ønsker at opbygge en særlig klinik med et RF- / HF-tilbud til patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, med fokus på systematisk, biopsykosocial udredning samt kombineret medikamentel og psykologisk behandling, herunder forskellige gruppetilbud. Vi forventer desuden at knytte en øget forskningsindsats til dette tilbud. Der vil således være mulighed for delvis frigørelse fra klinisk arbejde med henblik på forskning. Vi ser den kommende overlæge som en central figur i forhold til opbygningen af denne bipolare klinik, i samarbejde med de øvrige medarbejdere i de bipolare teams. Behandlingstilbuddet er i øvrigt beskrevet nærmere i et særligt strateginotat, der kan rekvireres ved henvendelse.

Personalesammensætning
Det bipolare team har en fast overlæge, der sammen med teamets specialpsykolog er teamkoordinator. Teamet består desuden af en afd.-læge pr. d. 01.09., en psykolog samt 5 sygeplejersker. Der er desuden i perioder tilknyttet læger og specialpsykologer under uddannelse. Personalet refererer til AMD’s fælles, delte ledelse, hvoraf én er daglig teamleder.

Arbejdsopgaver

  • Selvstændig varetagelse af visitation, diagnostisk udredning og behandling
  • Indgå i det faglige udviklingsarbejde som skitseret ovenfor
  • Mulighed for at deltage i forskningsprojekter, bl.a. i tilknytning til det nyetablerede behandlingstilbud
  • Understøttelse af afdelingens aktive uddannelseskultur og selvstændig varetagelse af undervisning, supervision og vejledning af læger, lægestuderende og andre faggrupper
  • Deltagelse i overlægevagtslaget på tværs af Risskov
  • Der er tale om et spændende klinisk arbejde med mulighed for at bidrage til den videre faglige profilering

Ønskede faglige kvalifikationer

  • Speciallægeautorisation i psykiatri
  • Bred almenpsykiatrisk viden og erfaring
  • Erfaring med psykopatologi, psykofarmakologi og psykoterapi specielt indenfor det bipolare diagnoseområde
  • Erfaring med undervisning samt udviklingsarbejde
  • Interesse for klinisk psykiatrisk forskning

Ønskede personlige kvalifikationer

  • Positivt menneske med klare holdninger
  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere
  • Evne til at formidle faglig identitet og holdninger til personalegruppen, specielt yngre læger

Vi tilbyder

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi, indenfor et spændende subspeciale (bipolar lidelse)
  • Godt kollegialt samarbejde i et mindre team
  • Et stærkt tværfagligt og lægefagligt miljø, sidstnævnte i form af en forholdsvis stor lægegruppe med fine muligheder for faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi som beskrevet sætter ekstra kræfter ind på at profilere os fagligt i som en del af forberedelserne til at blive et psykiatrisk center
  • Mulighed for faglig udvikling i form af efteruddannelse og deltagelse i kongresser

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

Ansøgning
Ansøgning fremsendes senest d. 18.05.2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22.05 kl. 11:00.  Vi kontakter og indkalder kandidater løbende og modtager derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til Retningslinjer for
faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland. Skema til
bedømmelse af lægefaglige kompetencer skal udfyldes.

Yderligere oplysninger
– kan fås ved henvendelse til ledende Overlæge Farahna Harees på pernhare@rm.dk eller 7847 2104.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.