Overlæge til Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik ved Statens Serum Institut

Dette job er udløbet

Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik hører til i Infektionsberedskabet på Statens Serum Institut (SSI) og har ca. 80 medarbejdere, heraf fire læger. Afdelingen analyserer mikrobiologiske prøver fra sygehuse og almen praksis overalt i landet. Fra 2020 skal afdelingen overtage en væsentlig del af det veterinære beredskab herunder diagnostik af aviær influenza, svinepest og mund- og klovesyge mv. hvilket forventes at styrke forskning og overvågning.

Afdelingen har, foruden den mikrobiologiske diagnostik, en omfattende virologisk overvågnings- og referencefunktion og har opsat en række mikrobiologiske specialundersøgelser. Forskning, indenfor bl.a. HIV-karakterisering, virus-immunitet, zoonotiske og fødevarebårne infektioner, influenza, klinisk virologi, samt udvikling af nye diagnostiske metoder prioriteres højt i afdelingen.

Dit arbejde
Dine primære arbejdsopgaver:

  • Personale- og faglig leder af laboratorium for Virologisk Typning
  • Ansvarlig for koordinering af afdelingens typnings- og overvågningsopgave
  • Indgå i afdelingens lægefaglige team  Indgå i samarbejde med Klinisk Mikrobiologiske afdelinger i Regionerne
  • Rådgivning af læger og andet sundhedspersonale mht. virologisk diagnostik og overvågning
  • Undervisning af uddannelsessøgende indenfor specialet klinisk mikrobiologi
  • Supervision af reservelæger i afdelingen
  • Udbygning af kliniske kontakter indenfor ansvarsområder
  • Deltagelse i afdelingens ledelse
Din uddannelse og erfaring
Vi forventer, at du er uddannet speciallæge med erfaring og med speciale i klinisk mikrobiologi, infektionsmedicin, pædiatri eller tilgrænsende specialer.Derudover forventer vi, at du har dokumenteret erfaring og interesse for virologi og laboratoriediagnostik.Dine personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner med alle personalegrupper, både internt og eksternt.

Vi tilbyder
En stilling med et alsidigt og udfordrende indhold. Vi lægger vægt på at fremme et spændende fagligt miljø i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. I forbindelse med varetagelse af afdelingens opgaver, er der potentiale for et enestående samarbejde på tværs af faggrænser, herunder ift. de veterinære discipliner. Der vil være rig mulighed for selvstændigt at udvikle jobindholdet afhængigt af individuelle forudsætninger og ønsker. Vi har fri parkering og fleksible arbejdstider.

Om ansættelsen
Ansættelse forudsætter speciallægeanerkendelse. Du vil blive ansat som overlæge i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (lr. 37).

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingschef Claus Nielsen, tlf. 3268 3280.

Er du interesseret?
Klik på ”Søg job” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 42-43.

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.