Overlæge til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg 1-2 stillinger som overlæge i Radiologi, ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2019 eller efter aftale.

Dette job er udløbet
Om stillingen
Vi søger:

  • speciallæge i radiologi med erfaring i/interesse i muskeloskeletal radiologi samt neuroradiologi inklusiv MR-diagnostik.

Vi tilbyder:

  • ansættelse i en dynamisk afdeling i stadig teknologisk og organisatorisk udvikling med rig mulighed for faglige udfordring og udvikling af interesse- og ansvarsområder
  • et højt fagligt miljø og faglig sparring med erfaren lægestab i afdelingen og i de samarbejdende specialer
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • korte kommunikationsveje med godt samarbejdsklima mellem faggrupperne i Røntgen & Skanning og på tværs af afdelingerne i HE Midt
  • der er mulighed for forskningsaktivitet og afdelingen har en forskningsansvarlig.

Afdelingen har forvagtlag i tilstedeværelsesvagt (7-skiftet), og formaliseret bagvagtlag med tilkald fra bolig, aktuelt 6-skiftet, vi stiler imod 8-skiftet.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau, og i uddannelsen af medicinske studenter under den nye lægeuddannelse ved Aarhus Universitet. Afdelingen uddanner herudover radiografstuderende og sekretærelever, samt beskrivende radiografer og sonografer.

En generel funktionsbeskrivelse for speciallæger ved Røntgen & Skanning kan rekvireres her.

En specifik funktionsbeskrivelse/udviklingsplan vil vi sammen udarbejde/revidere løbende ved de årlige MUS-samtaler.

Om Røntgen og Skanning
Fremtidens Akuthospital i Viborg, Regionshospitalet Viborg, er akuthospital for borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner, i alt 241.000 borgere. Det billeddiagnostiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit i Viborg, hvor også de mere specielle undersøgelser og behandlinger foretages – MR, CT, UL, gennemlysning samt tilhørende interventioner.

Mammaradiologien for HE Midts område, samt for de perioperative radiologiske procedurer også for HE-Vest’s optageområde og Randers, er samlet i Viborg, i Brystklinikken, i nært samarbejde med mammakirurgi, -patologi og –onkologi.

Kræft- o.a. udredningspakker samt elektive undersøgelser fra HE-Midt og praksis, udføres både i Viborg og i afdelingens afsnit i Skive.

Relateret til Regionshospitalet Viborgs specialer: Traumatologi, kirurgi, urologi, ortopædi, karkirurgi, mammakirurgi, pædiatri, neurologi, lungemedicin, kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, infektionsmedicin, endokrinologi, gynækologi/obstetrik og intensiv terapi samt praksis foretog afdelingen i 2018 204.000 radiologiske procedurer (UX- og K-koder) fordelt på konventionelle røntgenundersøgelser, CT-, MR- og UL-skanninger samt interventionelle procedurer.

Alle læger i Røntgen og Skanning har hovedansættelse i Viborg. Afdelingen er fuldt digitaliseret og arbejder papirløst med fuld integration imellem systemerne inkl. Midt-EPJ
Afdelingen er organsektioneret i 6 enheder.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt er en dynamisk hospitalsenhed med ca. 4.200 ansatte, et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredeste specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Regionshospitalet Viborg er i færd med en udbygning til i alt 1,15 mia. kr. og er allerede i gang med en byggeplan. Der er indflytning i år. I den forbindelse bliver Røntgen og Skanning udvidet væsentligt.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Røntgen og Skanning.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge Geert Willander på tlf. 2964 5934.
Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen på tlf. 7844 1003

Ansøgningsfrist   
Ansøgningen med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 17. marts 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 3. april 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.