Overlæge til Radiologisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus Nykøbing F. Sygehus er et af Region Sjællands akutsygehuse, hvor røntgenafdelingen deltager aktivt i diagnostik og behandling af akutte og planlagte patienter på sygehuset og i samarbejde med primær sektoren.

Ansøgningsfrist: 2018-10-25 Radiologisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Radiologisk Afdeling spiller en væsentlig rolle i patientforløbene på Nykøbing F. Sygehus og indgår i arbejdet med at udvikle sygehusets akutte profil. Afdelingens optageområde er på ca. 150.000 indbyggere.

Radiologisk Afdelings kerneopgaver omfatter dialog med klinikere, udførelse af billeddiagnostiske undersøgelser, udførelse af klinisk billedanalyse og beskrivelse samt efterfølgende konferering med henvisende kliniske speciale af diagnostiske og billedvejledte procedurer.

Der foretages akut og elektiv diagnostik, kontrol og interventionsbehandling til både voksne og børn.

Der udføres ca. 48.600 konventionelle røntgenundersøgelser pr. år.

Der udføres ca. 25.000 scanninger (MR, CT og UL) pr. år.

Radiologisk Afdeling varetager desuden udvikling og uddannelse indenfor afdelingens forskellige fagområder. Deltager i uddannelse af speciallæger. Der er mulighed for forskning.

Personalenormering på Radiologisk Afdeling

  • Personalenormering er på 58 personer – fordelt på otte speciallæger, 2-3 reservelæger i uddannelse, ni lægesekretærer, 39 radiografer/og sundhedsfagligt personale.

Vi kan tilbyde

  • En stilling på 37 timer pr. uge med vagt på tilkald fra bolig og mulighed for hjemmearbejdsplads
  • Du kan arbejde med hele bredden indenfor radiologien og specielt med de udfordringer, der vedrører traumer og akutte patienter
  • Særligt fagområde – eksempelvis CT-scanning af akutte patienter, MR og UL-scanninger.
  • Muligheder for at selv udforme dit specialeområde og arbejdsdag
  • En afdeling og et sygehus med et godt tværfagligt samarbejde
  • En afdeling under udvikling med konstant med fokus på kvalitet, høj faglighed og patientinddragelse, herunder kursusaktivitet for dig

Din faglige profil

  • Du er speciallæge i radiologi
  • Du har bred erfaring og kvalifikationer indenfor radiologien
  • Du har interesse i udvikling og forskning, som kan gavne Radiologisk Afdeling

Din personlige profil

  • Du har et ønske om at udvikle dig fagligt
  • Du er flittig, ambitiøs og struktureret
  • Du evner at være en motiverende kollega, der tager ansvar
  • Du inspirerer, igangsætter og fastholder faglig udvikling
  • Du er robust og er god til tværfagligt samarbejde

Du kan læse meget mere om Radiologisk Afdeling, faglige udviklingsmuligheder, boliger, transportmuligheder til Nykøbing F. Sygehus her – Kom Sydpå.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Kathrine Elisabeth Brønnes
Stilling: Ledende overradiograf
Email: kebr@regionsjaelland.dk
Telefon: 56515907
Mobile: 51348663Navn: Goran Petkovic
Stilling: Overlæge
Email: gpt@regionsjaelland.dk
Telefon: 56515908

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.