Overlæge til Psykiatrisk Modtagelse med overgang til Ambulant Psykoseenhed, når AUH Risskov flytter til Skejby En stilling som overlæge ved Psykiatrisk Modtagelse, Afd. P, AUH Risskov er ledig til besættelse pr. 1. august 2018 eller efter aftale. Når Afd. P ultimo november flytter til Skejby overgår stillingen til Ambulant Psykoseenhed.

Dette job er udløbet

Om Ambulant Psykoseenhed
Ambulant Psykoseenhed varetager ambulant behandling af patienter med psykose-sygdomme, oligofreni og andre organiske tilstande samt laver udredning af alle diagnosegrupper incl autisme på regionsfunktion.
Vi er en arbejdsplads, der stræber efter høj faglighed og med udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Det kræver ofte villighed til fleksible løsninger. Derfor er vores arbejdsmetoder og organisering ofte til drøftelse, så vi i fællesskab finder svar på vores udfordringer.
Vi arbejder i teams, hvor vi i fællesskab løfter behandlingsansvaret.
Fra udflytningen til Skejby vil vi også få et tæt samarbejde med Fælles Akutafdeling, og der vi blive behov for udbygning af de sub-akutte tilbud i ambulatoriet.

Om Psykiatrisk Modtagelse
Psykiatrisk Modtagelse er et lægevisiteret visitations-/observations- og behandlingsafsnit. Psykiatrisk Modtagelse modtager patienter henvist til Aarhus Universitetshospital Risskov samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og fungerer som omdrejningspunkt for den fælles døgndækkende lægevagtfunktion på Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Psykiatrisk Modtagelse samarbejder med de psykiatriske afsnit/ambulatorier i Risskov og med alle psykiatriske afdelinger i regionen, politi og kommunalt sundheds- og socialvæsen, herunder den akutte udrykningsfunktion i Aarhus Kommune.
Der er 10 sengepladser for overnatning i vores observationsafsnit i op til 48 timer.
Psykiatrisk Modtagelse bliver i 2018 integreret i Fælles Akut Afdeling Aarhus Universitetshospital Skejby. Psykiatrisk Modtagelse ledes af en afdelingssygeplejerske og en overlæge med funktionsledelse

Om Afdeling P
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.

Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen omfatter p.t. fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. De fire afsnit fusioneres ved flytningen til tre sengeafsnit med i alt 72 pladser. Fra 1. maj 2018 vil afdelingen også have “særlige pladser”, hvor opgaven er at give en rehabiliterende indsats. De særlige pladser bliver et selvstændigt afsnit ved udflytningen til Skejby. Afdeling P har endvidere to ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed med Neuropsykiatrisk Enhed samt Klinik for Skizofreni (OPUS)/M-Ambulatoriet, som er én organisatorisk enhed med forskellige opgaver men samme funktionsledelse. Desuden rummer afdelingen p.t. Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed. Psykiatrisk Modtagelse nedlægges ved flytningen til Skejby, idet akutte psykiatriske patienter herefter hovedsageligt vil skulle modtages i Fælles Akutafdeling.

Afdeling P har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Opgaver og ansvarsområder

For begge stillinger gælder at overlægen:

  • forestår, koordinerer og deltager i udrednings- og behandlingsarbejdet
  • har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnose og behandling af patienter
  • har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • er ansvarlig for, at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes
  • er medansvarlig for den faglige udvikling i afsnittet og varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed overfor personalet
  • har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere
  • bidrager til at koordinere arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse med henblik på sikring af den bedst mulige patientbehandling og – pleje, herunder patienternes retssikkerhed
  • deltager i konferencer og møder af faglig karakter
  • medvirker til sikring af kvaliteten af afdelingens og afsnittets funktionsområder
  • bidrager til forskning og kvalitetsudvikling i Afd. P
  • varetager vejlednings- og andre uddannelsesopgaver i relation til uddannelse af yngre læger og psykologer
  • sikrer at stud.med.-lægevikarer og stud. med. i klinisk ophold får den nødvendige vejledning og instruktion

For funktion i Psykiatrisk Modtagelse gælder, at overlægen kan forestår visitation efter
delegering fra den ledende overlæge samt deltager i tilvejebringelse af grundlaget for afdelingens apparaturprioritering i fællesskab med de øvrige overlæge.

For funktionen i Ambulant Psykoseenhed gælder, at overlægen kan være behandlingsansvarlig og stedfortrædende behandlingsansvarlig overlæge for patienter med dom. Funktionen i Ambulant Psykoseenhed vil indebære en vis ikke-elektiv funktion i form af:
•visitation og assistanceydelser/tilsyn for patienter i Fælles Akutafdeling
•vurdering af akutte patienter, som er overdraget til voksenpsykiatrien i Fælles Akutafdeling.
•tilsynsfunktion i forhold til patienter indlagt i somatisk afdeling

Overlægen er forpligtet til at udføre ledelsesmæssige og administrative opgaver og beslutninger, som er delegeret fra afdelingsledelsen.

Overlægen indgår i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.

Faglige kvalifikationer
Overlægen skal være speciallæge i voksenpsykiatri. Der lægges vægt på vilje og evne til kommunikation og samarbejde. Endvidere lægges der vægt på erfaring med faglig ledelse og gerne tillige formaliseret lederuddannelse.
Overlægen skal have interesse for, og vilje til, at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø. Det er ønskeligt, at overlægen har interesse for, eller uddannelse, inden for psykoterapi.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Psykiatrisk Modtagelse og Ambulant Psykoseenhed fremgår i tilknytning til dette opslag.

Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Der vil ske lægefaglig bedømmelse både i forhold til funktionen i Psykiatrisk Modtagelse og i Ambulant Psykoseenhed.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ansattelse-af-speciallager/

Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Kenneth Brandt Hansen tlf. 2016 5419, overlæge Bente Brysting tlf. 2340 3835 eller ledende overlæge Merete Bysted tlf. 7847 1611.

Sidste frist for ansøgninger er den 15.maj 2018, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11.juni 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale