Overlæge til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Dette job er udløbet

VI er i gang med at ændre vores akut område, og indrette et helt nyt høj intensivt afsnit – vil du være med? Som overlæge er du med til at præge indsatsen.

Vil du være en del af en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb?

Vi søger 2 overlæger – er I to der kunne tænke jer at arbejde sammen?

Vi har et stort akut område med skadestue, 12 senge og i gang med at øge med yderlige 10 senge, som høj intensivt afsnit. Derudover har vi akut team og team for særligt selvskadende patienter.

Vil du sammen med os være med til at sikre udvikling indenfor området, eller være med til at opbygge et helt nyt afsnit – så er det lige dig/jer vi gerne vil ansætte.

Vi lægger vægt på en kultur præget af dialog og respekt.

Vi arbejder med udviklingen af en recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. En psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.

Du skal

  • Have lyst til at være med til at udvikle akutområde
  • Kunne lide at arbejde indenfor akut psykiatri
  • Være faglig dygtig, engageret
  • Have lyst til at dele ud af din viden
  • Vægte samarbejde og patientinddragelse
  • Have lyst til at undervise
  • Kunne skabe engagement og arbejdsglæde
  • Have lyst til at initiere faglig udvikling

Der kan i øvrigt til stillingen være tale om vejledningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse (KBU, I, A/P og H-læger) samt undervisningsopgaver både monofagligt og tværfagligt.

Vi tilbyder samarbejde med en faktisk gruppe engagerede medarbejdere, samt fleksibel arbejdstilrettelæggelse og attraktiv lønpakke efter konkret vurdering. Der er mulighed for busordning fra København til Slagelse Busordning.

Kom gerne på besøg. Du er også meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos ledende overlæge Birgitte Welcher, ledende oversygeplejerske Katarina Nenadovic eller afdelingssygeplejerske for akut område Christina Neergaard.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på overlægeoverenskomst 37 timer pr. uge. Til stillingen er der knyttet vagtforpligtelse.

Vi har mulighed for attraktiv lønpakke og løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Samtaler forventes afholdt i uge 2.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Kontaktperson(er):
Navn: Birgitte Welcher
Stilling: Ledende overlæge
Email: bwel@regionsjaelland.dk
Mobile: 93 57 00 83

Navn: Katarina Nenadovic
Stilling: Ledende oversygeplejerske
Email: katne@regionsjaelland.dk
Mobile: 93 57 67 46

Navn: Christina Neergaard
Stilling: Afdelingssygeplejerske
Email: chrne@regionsjaelland.dk
Mobile: 24 98 23 12

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.