Overlæge til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens Brænder du for det akutmedicinske speciale og har du mod på at gå forrest i den fortsatte faglige og organisatoriske udvikling af dette??

Dette job er udløbet

Vi søger en faglig stærk akutmedicinsk speciallæge der har lyst til, sammen med afdelingsledelsen, speciallægerne og de tværfaglige nøglepersoner at stå i spidsen for den fortsatte faglige udvikling på vores Akutafdeling. Tiltrædelse 1. juli eller efter aftale.

 

Vi forventer af dig, at du er:

  • Speciallæge i akutmedicin eller tilsvarende
  • Har en bred erfaring i det akutmedicinske speciale
  • Fremstår som et fagligt fyrtårn
  • Kan arbejde tværfagligt og har fokus på psykologisk sikkerhed for alle
  • Har lyst til at give din viden videre til næste generation både i formelle sammenhænge og som en integreret del af hverdagen.

 

Du kan forvente:

  • En afdelingen med stor fokus på tværfaglighed og psykologisk sikkerhed
  • En gruppe af fagligt dedikerede speciallæger
  • En afdelingen der præges af et godt sammenhold
  • Mange spændende udfordringer og en travl hverdag
  • En flad ledelsesstruktur med en lydhør og inddragende ledelse
  • Et hospital der anderkender betydningen af det akut medicinske speciale

 

Om Afdelingen

Akutafdelingen er en selvstændig afdeling med egen afdelingsledelse, funktionsledere og ca. 150 medarbejdere. Afdelingen modtager akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter til indlæggelse eller et accelereret akutambulant forløb. Desuden varetager afdelingen skadestuefunktionen og assisterer lægevagten.

Akutafdelingen har ca. 35.000 kontakter om året. De indlagte patienter bliver triageret og modtaget i Akutafdelingen, og mere end 60 % af patienterne udskrives direkte fra afsnittet efter op til 2 døgns indlæggelse. Resten overflyttes til videre behandling i stamafdelingerne.

Akutafdelingen har specialfunktioner som eks. døgnsekretariat, hospitalsvisitation, akutkoordination og flowkoordination tilknyttet. Ligeledes er hospitalets socialsygeplejersker forankret i Akutafdelingen.

Akutafdelingen er også en uddannelsesinstitution, hvor vi på daglig basis har ansvaret for samt varetager uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejerskestuderende, ambulanceredder-elever samt sundhedsadministrative koordinatorer. Ud over afdelingens 12 speciallæger udgøres afdelingens lægestab af læger i videreuddannelse i både KBU, akutmedicin samt andre specialer.

 

Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads

Regionshospitalet Horsens er et akuthospital i kraftig vækst og udvikling. Hospitalet har en stærk og sund kultur, hvor kvalitet, effektivitet og udvikling af personalets kompetencer er højt prioriteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling og forskning (både anvendelse og udførelse) højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for, gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med

hospitalet.

Regionshospitalet Horsens har en størrelse, der muliggør kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og faggrupper.

Se funktionsbeskrivelse her.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af lokalløn og forhandles med den faglige organisation.

 

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Klaus Birkelund Johansen på tlf. 51626908.

 

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 22. marts 2023.

 

Ansøgningen

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder. Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for områderne i fagligt bedømmelsesskema, der udfyldes elektronisk, når ansøgning og anden dokumentation fremsendes via nedenstående link.

Se i øvrigt mere på www.regionshospitalet-horsens.dk.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.