Overlæge søges til Psykiatrisk Afdeling Odense – Svendborg, i Lokalpsykiatrien Odense, Team for personlighedsforstyrrelser og traumer. Psykiatrisk Afdeling Odense - Svendborg
Ansøgningsfrist: 23/03/2025 Psykiatrisk Afdeling
Har du lyst til at være i et velfungerende team, hvor psykoterapi og medicinsk behandling går hånd i hånd, så er dette stillingen for dig.
Da den ene af vores overlæger desværre flytter fra Fyn, søger vi engageret overlæge til Team PT i Lokalpsykiatrien i Odense.
Du må gerne kunne tiltræde 1. maj 2025, men vi kan også aftale senere tiltrædelse.
Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer (Team PT):
Teamet udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser og traumer – herunder også PTSD.
I teamet udredes patienter med personlighedsforstyrrelser med SCID V, men det kan i udredningsarbejdet også være relevant at bruge andre test som eks. PSE.
Patienter med personlighedsforstyrrelse tilbydes almindeligvis behandling i gruppe, og overvejende ud fra MBT- baseret referenceramme. KAT- elementer kan inddrages, især i PTSD behandlingen.
Behandlingsforløbende følger Pakkeforløbende.
Teamets ledelse udgøres af ledende overlæge og funktionsleder. Sidstnævnte er personaleleder for de kollegaer i teamet, som ikke er psykologer eller læger:
Du vil som overlæge i teamet, bistå den ledende overlæge i den faglige ledelse og du vil være medansvarlig for den faglige behandling og udvikling.
Som overlæge vil du deltage i det kliniske arbejde med såvel udredning som behandling. Derudover er en vigtig opgave at være sparringspartner for øvrigt personale.
Teamet arbejder tværfagligt og har meget fokus på opbygning af en tværfaglig kultur, denne udvikling vil du få mulighed for at få indflydelse på.
I teamet er normeringen 2 overlæger, 1 afdelingslæge. specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og sekretærer.
Teamet har et tæt samarbejde med andre teams i Lokalpsykiatrien og omkring de mest syge patienter, er der opbygget et tæt samarbejde med sengeafsnittene. Dette samarbejde får du mulighed for at være med til at udbygge.
Du vil sammen med de andre overlæger i afdelingen, oversygeplejersker og funktionsledere indgå i og deltage i afdelingens ledelsesfora.
Psykiatrisk Afdeling Odense – Svendborg:
Lokalpsykiatrien er samlet i et stort ambulant hus på havnen og rummer flere specialiserede teams, der er i alt omkring 200 medarbejdere i Lokalpsykiatrien.
Derudover består afdelingen af 7 sengeafsnit i Odense, med i alt 111 senge fordelt på 2 specialiserede åbne afsnit, 2 integrerede afsnit, 1 lukket afsnit og et rehabiliterings afsnit.
I Svendborg er der desuden 55 senge fordelt på 3 integrerede afsnit og 3 specialiserede Teams i Lokalpsykiatrien.
Vi tilbyder:
- En stilling i et velfungerende team med et godt arbejdsmiljø
- Du får mulighed for at deltage i udviklingen af et team, som har mange kompetente medarbejdere
- Du får mulighed for at deltage i relevante kurser bl.a. er der mulighed for at få en psykoterapeutisk uddannelse
- Du bliver en del af et stort og velfungerende ledelsesteam
- Stillingen er vagtfri
Vi ønsker
- Du er speciallæge i psykiatri eller Børne- og ungdomspsykiatri
- Du har interesse i og gerne erfaring med at arbejde i flerfaglige teams
- Du har interesse for og erfaringen i behandling og udredning af personlighedsforstyrrelser mm
- Du sammen med den ledende overlæge, sætter dig i spidsen for den faglige udvikling af områder
- En kollega med gode samarbejdsevner
- Du har en terapeutisk uddannelse eller ønske om at erhverve én
Afdelingen har rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.
Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem FAS og Regionernes lønnings og Takstnævn.
Supplerende oplysninger:
Kan indhentes hos Ledende overlæge Gitte Falcher Madsen: Gitte.falcher.mandsen@rsyd.dk
Ansøgning med de 7 lægeroller stiles til:
Cheflæge
Sonja Strøm Rasmussen
Psykiatrisk Afdeling Odense – Svendborg
Ansøgningsfrist: søndag den 23. marts 2025.
Ansættelsessamtaler: torsdag den 27. marts 2025
For at søge dette job gå til denne webside: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=231674&DepartmentId=21946&MediaId=5361&SkipAdvertisement=true →