Overlæge søges til Intensiv afdeling, Aarhus Universitetshospital Ved Intensiv afdelingen, Aarhus Universitetshospital er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. december 2018 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

I forbindelse med den igangværende samling af hospitalsmatriklerne på det nye universitetshospital i Skejby, er der en igangværende omstrukturering af de tidligere Operations- og Intensiv afdelinger. Den samlede afdeling opdeles i to selvstændige afdelinger hvor den ene varetager anæstesi/operativ assistance og sterilcentral funktionen for hele hospitalet, under navnet  “Bedøvelse og operation” og hvor den anden samler den intensive terapi, benævnes “Intensiv”.

Intensiv er delt i to store afsnit – Intensiv Øst og Intensiv Nord, som efter samlingen har henholdsvis 24 og 21 behandlingspladser.

Intensiv Øst vil primært yde intensiv terapi og pleje til patienter fra Hjertemedicinsk afdeling, Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling, Mave- tarmkirurgisk afdeling, Mave- tarm- levermedicinsk afdeling, Infektionsmedicinsk afdeling, Hæmatologisk afdeling, Nyremedicinsk afdeling, Urinvejskirurgisk afdeling, Kræftafdelingen og Børneafdelingen.

Intensiv Nord vil primært yde intensiv terapi og pleje til patienter fra Akutafdelingen, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Lungemedicinsk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Neurokirurgisk afdeling, Neurologisk afdeling, Øre- næse- hals- afdelingen, Mund- kæbe- tandkirurgisk afdeling og afdelingen for ældresygdomme.

Begge afsnit yder intensiv terapi på højtspecialiseret niveau.

De to afsnit opstår som fusioner/fissioner af de nuværende intensiv afsnit fordelt på de tre hospitalsmatrikler der er under samling. ITA er netop udflyttet fra Nørrebrogade til “nordsporet” på AUH benævnes nu “Intensiv Nord 2”. Ovita som er placeret på Tage Hansensgade, flytter ultimo september 2018, NIA placeret på Nørrebrogade, flytter i foråret 2019 og Voksen/børneintensiv som er placeret på det eksisterende Skejby, Palle Juul Jensens Boulevard, forbliver og bliver en del af Intensiv Øst.

Stillingen er tilknyttet hele Intensiv afdelingen, men vil primært være tilknyttet afsnittet i Øst. Med stillingen ønskes forskningen i Intensiv afdelingen oprustet. Ansøger forventes at deltage i initieringen og kvalificering af forskning i Intensiv afdelingen.
Det forventes derfor at ansøgeren har erfaring i forskning på mindst PhD niveau, og har erfaring med vejledning af yngre forskere.

Der er til stillingen knyttet formaliseret vagtforpligtigelse i tilstedevær i et 10 skiftet rul. Der er 2-delt vagt alle ugens dage.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her. Det er et krav, at du har minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Yderligere oplysninger om stillingen vil kunne indhentes hos Ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen, på 2369 0053 eller på hasjoe@rm.dk.

Ansøger skal i sin ansøgning forholde sig til og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor de syv kompetenceområder.

Ansøgning sendes elektronisk. Stiles til ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen, Intensiv, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99. 8200 Aarhus N

Ansøgningsfrist: den 15. oktober 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.