Overlæge til Psykiatriens Hus i Silkeborg Regionspsykiatrien Midt søger en overlæge til Hjemmebehandlingsteam i Psykiatriens Hus, Silkeborg. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen 1. april 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter følgende kliniske teams: Psykoseteam, Affektiv team, Døgndækkende hjemmebehandlerteam med Akut Døgntilbud (regionen har 6 pladser og kommunen har yderligere 6 pladser), ADHD- og Rusmiddelteam, team for Personlighedsforstyrrelser, OCD og Angstteam og Udredningsteam..

Vi mener, at psykiatriske patienter i vid udstrækning har størst nytte af ambulant behandling i deres kendte omgivelser og arbejder målrettet med at behandle så mange som muligt ambulant.
Vi har i kraft af Døgndækkende Hjemmebehandling og Akut Døgntilbud mulighed for at give et mere intensivt ambulant behandlingstilbud end traditionelle ambulante enheder.

Om stillingen
Overlægen vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:

  • Behandlingsansvarlig for patienter indskrevet i teamene
  • Tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for teamenes målgruppe
  • Vejledning og undervisning inden for eget fagområde
  • Rådgivning og vejledning af eksterne samarbejdspartnere
  • Deltage i videreudviklingen af teamene og samarbejdet med Silkeborg Kommune
  • Stillingen er som udgangspunkt ikke vagtbærende

Vi lægger vægt på følgende kompetencer

  • Speciallæge i psykiatri
  • Opfyldelse af betingelserne for bedømmelse til en overlægestilling i pågældende stilling
  • Bred psykiatrisk uddannelse
  • Psykoterapeutisk erfaring
  • Undervisningsmæssig erfaring
  • Engagement i tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med/interesse for forskning og kvalitetsudvikling
  • Gode samarbejdsevner

Vi kan tilbyde

  • Samarbejde med et engageret personale
  • Gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af individuelle ønsker, eksempelvis lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi
  • Muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes digitalt via stillingsopslaget, senest den 17. januar 2018

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den  9. februar 2018, om eftermiddagen.

Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 7847 4000 eller på mail: Kirsten.Goetzsche-Larsen@ps.rm.dk eller hos overlæge Preben Friis, Psykiatriens Hus, Silkeborg, tlf.: 21365644.

Om Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt har ansvaret for både den stationære og ambulante psykiatriske behandling af voksne (18+) patienter i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.

Afdelingen har et samlet budget på ca. 260 mio. kr. og ca. 550 ansatte.

Pr. 1. september 2017 er afdelingen normeret til 101 sengepladser fordelt på:

Sengeafsnit for affektive lidelser A1 (14 pladser), inkl. et Team for ECT
Sengeafsnit for affektive lidelser A2 (11 pladser)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0 (14 pladser+ 4 lavintensive senge)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 (13 pladser)
Sengeafsnit for intensiv behandling og observation M1 (13 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R2 (12 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R1 (20 pladser fordelt på 2 etager, heraf én etage med rehab-pt).

Desuden har afdelingen en række ambulante klinikfunktioner fordelt i både Viborg, Silkeborg og Skive.

– Klinik for intensiv ambulant behandling
  Team for OCD og angstlidelser 
– Klinik for affektive lidelser: 
    Team For affektive lidelser
    Team for ældrepsykiatri     
– Klinik for psykotiske lidelser:
    Team for vurdering og udredning
Team for psykotiske lidelser 
Team for ADHD
    Team for nyopdaget skizofreni 
Team for patienter med misbrug og patienter med dom
– Klinik for retspsykiatri

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter: Psykoseteam, affektivt team, døgndækkende hjemmebehandlerteam, akutte døgnpladser, ADHD- og rusmiddelteam, team for personlighedsforstyrrelser, OCD og angstteam og udredningsteam. 

Endelig er PCV (Psykiatrien Centrale Visitation) i Silkeborg ledelsesmæssigt en del af Regionspsykiatrien Midt.

Afdelingen har klassificerede U-stillinger, som I-stillinger og H-stillinger i speciallægeuddannelsen. Endvidere som AP-læger, basislæger, neurologer, akutlæger og medicinstuderende. Desuden varetages undervisning af specialpsykologer.

Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok).

Få et indtryk af afdelingens Viborg-del gennem 10 små reportager i TV-MIDTVESTs udsendelsesrække Søndersøparken 1, sendt i efteråret 2014: http://www.tvmidtvest.dk/ (indtast i søgefeltet på denne side Søndersøparken 1)

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale