Overlæge og/eller afdelingslæge i klinisk biokemi, Centrallaboratoriet, Hospitalsenheden Horsens

Dette job er udløbet

Hvilke kompetencer søges?:
Vores forventninger til den kommende læge er, at du sammen med den ledende bioanalytiker og den øvrige driftsledelse sikrer en konstant udvikling af Centrallaboratoriet i relation til dets brugere, klinisk biokemiske afdelinger i regionen og andre interessenter, men overordnet selvfølgelig med patienten i fokus. Vi forventer, at du har vilje og gå-på-mod til at indgå i løsningen af strategiske udfordringer, både hvad angår:

  • Udbud af faglige ydelser inkl. rådgivning
  • Analysekvalitet og fremtidig ISO-certificering
  • Bidrage til fastholdelse og udvikling af det gode arbejdsmiljø

Derudover lægges vægt på, at du har:

  • Gode samarbejdsevner og lyst og vilje til at sparre og vidensdele med dine kolleger
  • En resultatskabende adfærd, der afspejler afdelingens målsætning
  • Gode kommunikative evner, også når det gælder formidling af laboratoriets ydelser i samarbejdet med de andre afdelinger
  • En tillidsvækkende personlighed, som er anerkendende i sin omgangsform og ikke mindst, at du er lydhør og nærværende

Vi forventer, at du har interesse og kompetencer indenfor klinisk biokemisk drift og udvikling, samt evner til at koordinere og træffe beslutninger under hensyn til ressourcer, opgaveportefølje og uddannelsesbehov. Du vil gerne undervise og har erfaring med supervision indenfor klinisk biokemi. Vi anser os selv for at være et godt uddannelsessted også for medicinstuderende.

Som overlæge samarbejder du med lægerne på de kliniske afdelinger om at sikre rationel anvendelse af biokemiske undersøgelser, vælge relevante analyser og løbende revidere og opdatere analyserepertoiret. Du yder også lægefaglig rådgivning ved fortolkning af laboratorieresultater. Endvidere vil du helt naturligt starte ud med en god kollega fra en samarbejdende afdeling, da du vil få tildelt en lægefaglig mentor.

Praktisk information om afdelingen:
Afdelingen består i alt af ca. 70 medarbejdere, primært bioanalytikere. Bioanalytikerne er organiseret i tre teams med kompetencer centreret omkring henholdsvis præanalyse, biokemi/koagulation samt hæmatologi/serologi. Til hver af disse tre teams er knyttet en afdelingsbioanalytiker og en driftsspecialist, der sammen forestår den daglige drift af laboratoriet. Afdelingens driftsledelse udgøres sammen med afdelingsledelsen af tre afdelingsbioanalytikere, tre driftsspecialister, en kemiker, en bioanalytikerunderviser, en kvalitetsansvarlig og en it-ansvarlig.

Laboratoriet har en stab af dygtige medarbejdere og er en velfungerende afdeling med høj produktivitet.  Vi tør godt sige, at du kommer på et af de absolut mest højteknologiske laboratorier i regionen. Afdelingen har et godt samarbejde med laboratoriets brugere og har jævnligt dialogmøder med de kliniske afdelinger. Derudover har laboratoriet også et velfungerende samarbejde med områdets praktiserende læger.

Hospitalsenheden Horsens – en attraktiv arbejdsplads:
Hospitalsenheden Horsens har en størrelse og kultur, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger. Afdelingerne hjælper hinanden til at nå deres mål og løfter i flok.

Centrallaboratoriet er en del af et innovativt akuthospital, der bl.a. satser meget på at være i front inden for patientsikkerhed til gavn for både patienter og medarbejdere.
Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet. Hospitalsenheden Horsens vil både nu og i fremtiden skille sig ud ved at yde en ekstraordinær indsats på mange fronter.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem foreningen af Speciallæger/Yngre Læger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og forhandles med organisationen. En forudsætning for ansættelse er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Funktionsbeskrivelser for overlæge findes her.
Funktionsbeskrivelse for afdelingslæge findes her.

Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller.

  • I ansøgningens overskrift anføres der om der ansøgningen gælder til overlægestilling eller afdelingslægestilling.
  • Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk i ansøgningsformularen.
  • Ved ansøgning til overlægestillingen udfyldes skema til faglig bedømmelse. Fagligt bedømmelsesskema udfyldes ligeledes elektronisk i ansøgningsformularen.

Ansøgningsfristen: 22. august 2016
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 31. august 2016

Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen herunder.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Tina Arentzen Bjerre på 78 42 60 47 eller lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen på 79 27 44 04.

Se i øvrigt mere på http://www.hospitalsenheden-horsens.dk/afdelinger/centrallaboratorium/

Vi glæder os til at høre fra dig

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.