Overlæge og professor i almen gynækologi En stilling som klinisk professor i gynækologi ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og som overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Herning er ledig til besættelse pr. 1. marts 2019 eller snarest herefter.

Dette job er udløbet

Stillingen er med funktion i den gynækologiske gruppe. Ansættelsen er koblet til en ansættelse som professor ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet med ligelig fordeling mellem forskning og klinik.

Afdelingens gynækologiske lægegruppe varetager optager indenfor almen gynækologi og urogynækologi. Herudover varetages kræftudredning i samarbejde med AUH. Desuden varetages fertilitetsudredning og behandling i Samarbejde med Fertilitetsklinikken i Skive.

Ansøgeren skal, sammen med gruppen af gynækologiske overlæger, forestå udredning, behandling og kontrol af patienter med gynækologiske sygdomme eller præcancroser. Som klinisk professor vil ansøger få ansvaret for at sikre den fortsatte faglige og akademiske udvikling af det almengynækologiske område.

Det gynækologiske team udgøres af 8 overlæger og to afdelingslæger. Der er derudover tilknyttet læger i speciallægeuddannelse.

Afdelingen har samlet ca. 125 medarbejdere heraf 30 læger. Afdelingen har udover den gynækologiske funktion en fødeafdeling med 3200 fødsler.

For detaljer henvises til medfølgende stillings- og funktionsbeskrivelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de syv lægeroller. Skema kan hentes her. Det er et krav, at du har minimum fem års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Se stillingen på Aarhus Universitet her.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Carsten Byrjalsen  mob. +45 2160 9156.

Ansøgningsfristen er den 1. januar 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 1. februar 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.