Overlæge og forskningsleder til Fælles Akut Modtagelse Sydvestjysk Sygehus Fælles Akut Modtagelse

Ansøgningsfrist: 30/01/2022 Sydvestjysk Sygehus

En kombinationsstilling som overlæge (50%) og forskningsleder (50%) ved den fælles akutmodtagelse, Sydvestjysk Sygehus er ledig til besættelse pr 1/4 2022 eller efter nærmere aftale.

Vi mangler en god kollega i spændende kombinations stilling med stor alsidighed i opgaverne. Vi vil gerne sammen med dig udvikle en stor, central del af akut sygehuset – med tværfaglighed, høj faglighed, forskning og gode patientforløb i fokus.  

Afdelingen modtager ca. 60.000 akutte patienter årligt til samtlige specialer i FAM inkl. skader. Afdelingen med 63 senge ligger samlet i stueetagen centralt på sygehuset. Staben består af ca. 200 engagerede medarbejdere.

Overlægestillingen:
Til stillingen som Overlæge i FAM afsættes 50% af arbejdstiden.

Du indgår på lige fod med de andre speciallæger i teamet, i den daglige drift. Du forventes at have bred klinisk erfaring, enten som speciallæge i et relevant speciale eller akutmedicinske kompetencer opnået på anden vis. Du skal foretage vurdering af akutte patienter og vurdere indlæggelsesbehovet. Gå stuegang på akutte, indlagte patienter. Supervisere yngre kollegaer. Du skal bidrage til at skabe flow og kapacitet i FAM, så patienten kan komme videre i patientforløbet. Derudover skal du være med til at koordinere patientforløbene, så de bliver af høj kvalitet, relevante og fyldestgørende – rette patient i rette spor. Med den store spredning i opgaverne er der gode muligheder for at pleje særlige interesseområder. Hvis der er ønske om at vedligeholde kompetencer i et eventuelt speciale, er der mulighed for at udvikle disse kompetencer i ansættelsen.

 Det daglige arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper prioriteres og praktiseres. Skadestuearbejdet varetages af behandlersygeplejersker med støtte fra ortopædien ved komplicerede skader. Det tværsektorielle arbejde med praksis og kommune prioriteres og der er stor fokus på nyskabelse i samarbejdet i fælleskabet om patienterne.

Vi forventer, at ansøgeren vil bidrage til at fastholde afdelingens rigtigt gode uddannelsesmiljø ved at engagere sig i supervision og udmøntning af de yngre lægers videreuddannelse. Egne behov for supplerende kompetenceudvikling vil blive tilgodeset. Vi arbejder med implementering af meningsfyldt sundheds IT. Vi har fokus på ultralyd hos klinikeren og kompetenceudvikling heraf.

Stillingen indbefatter som udgangspunkt arbejde fra 8-16, alle hverdage, med 1 månedlig lørdagsvagt. Der kan komme projekter i FAM, hvor der vil kunne forekomme aftenvagter i stillingen. Du indgår i et team sammen med overlæger i specialet Akut Medicin og Intern Medicin. Afdelingen har derudover et  antal yngre læger i uddannelsesstillinger

Afhængig af kvalifikationer kan du ansættes som overlæge eller afdelingslæge.

Forskningsleder:
Til funktionen som forskningsleder afsættes 50% af arbejdstiden. For at komme i betragtning skal man have kvalifikationer på lektor eller professor niveau. Den der ansætters i stillingen vil blive tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Syddansk Universitet med fast arbejdssted på IRS Sydvestjysk Sygehus.

Igennem de seneste år er der sket en stor opbygning af forskningen ved Sydvestjysk Sygehus ledsaget af administrative støttefunktioner i form af tre AC specialkonsulenter. Der er etableret en velfungerende infrastruktur inkluderende forskerstøtte bl.a i form af bistand til statistik, fondsansøgning, etablering af ph.d. studier. Forskningen er organiseret i forskningsgrupper hver med egen forskningsleder som refererer til den koordinerende forskningsleder ved IRS Sydvestjysk Sygehus. Retningen for forskningen er beskrevet i ”Forskningstrategi Sydvestjysk Sygehus 2019-2014” Forskningsstrategi (sydvestjysksygehus.dk)

Der har i mange år været forsket i akut medicin på Sydvestjysk Sygehus. Der er således også indenfor akutforskningen etableret en forskningsgruppe men da den nuværende professor forlader Sydvestjysk Sygehus søger vi nu en afløser som kan videreudbygge og konsolidere gruppens forskning med fokus på patienten og på kliniske studier. VI ønsker at vores nye forskningsleder er synlig i klinikken og i dagligdagen kan være med til at præge miljøet på den fælles akutmodtagelse

Sydvestjysk Sygehus skal i tæt samarbejde med IRS fra og med september 2022 varetage kandidatuddannelsen i medicin og den der ansættes forventes at indgå aktivt i planlægningen af uddannelsen samt at bidrage til undervisningen.

Yderligere oplysninger:
For informationer vedr. overlægestillingen kontaktes ledende overlæge i FAM, Allan Thimsen Pedersen e-mail: allan.thimsen.pedersen@rsyd.dk

Vedrørende funktionen som forskningsleder kontakt klinisk professor, koordinerende forskningsleder dr.med, ph.d  Torben Knudsen e-mail: torben.knudsen@rsyd.dk.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til aftale imellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Kliniske lektorer og kliniske professorer vil derudover modtage et honorar fra Syddansk Universitet.

Ansøgningsfrist: 30-1-2022