Overlæge med funktionsledelse til Sengeafsnit S7, AUH Psykiatrien En stilling som overlæge med funktionsledelse ved Sengeafsnit S7, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien er ledig til besættelse pr. 1. november 2019 eller efter aftale.

Dette job er udløbet
Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.Afdelingen er placeret på AUH Psykiatrien i Skejby og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 88 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. Sengeafsnit 7, 8 og 10 har hver 24 senge. Sengeafsnit 6 har 16 særlige pladser til patienter, som kan profitere af et rehabiliteringsforløb.
Afdelingen har to ambulante enheder: Klinik 1 med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske Lidelser og Klinik 2 med Team for Skizofreni – OPUS, Team for Dobbeltdiagnoser og Team for ADHD. Desuden rummer afdelingen en forskningsenhed.

Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Om sengeafsnit 7
Sengeafsnit 7 er et skærmet afsnit med 24 senge. Afsnittet har deltaget i projekt bæltefrit afsnit og arbejder fortsat intensivt med nedbringelse af tvang. Det er et afsnit der kan lide at gå nye veje og afprøve nye tiltag. Der arbejdes tværfagligt med fokus på gode patientforløb.
I afsnittet er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt en sekretær. Der er endvidere tilknyttet læger i uddannelsesforløb og oftest en psykolog i uddannelsesforløb. Planen er at der er flere speciallæger i afsnittet. Sammen med afdelingssygeplejersken vil overlægen være funktionsledelse for hele afsnittet.

Overlægens opgaver
Generelle ledelsesopgaver
Sammen med afdelingssygeplejersken har overlægen i overensstemmelse med Region Midtjyllands ledelses- og styringsgrundlag følgende opgaver:

• Den daglige ledelse af afsnittets drift og en hensigtsmæssig planlægning, organisering og løsning af afsnittets opgaver

• Medvirker til at fastlægge retningslinjer og instrukser for afdelingens aktiviteter herunder undersøgelse, behandling og pleje samt sikrer, at disse retningslinjer efterleves i eget funktionsledelsesområde

• Medvirker til koordinering og fastsættelse af principperne for den tværfaglige indsats overfor patienter og pårørende samt sikrer, at disse principper efterleves i eget funktionsledelsesområde

• Fastlægger og ajourfører overordnede målsætninger for afsnittet afstemt med afdelingens funktion som helhed

• Fastlægger og ajourfører overordnede fælles principper for afsnittets drift

• Fastlægger principper for et optimalt patientforløb og for patientinformation

• Fastlægger principper for optimal inddragelse og samarbejde med pårørende

• koordinerer arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse med henblik på sikring af den bedst mulige patientbehandling og -pleje, herunder patienternes retssikkerhed

• Tager initiativer, der sikrer kvaliteten af afdelingens/afsnittets funktionsområder

• Medvirker til at Afdeling for Psykoser som helhed overholder sit budget

• Foretager en løbende vurdering af ressourceforbruget i afsnittet

• Afholder, leder og deltage i konferencer og møder af faglig karakter

• Samordner afsnittets aktivitet med andre enheder, sengeafsnit og ambulante funktioner

• Sikrer optimalt arbejdsmiljø i afsnittet

• Sikrer den nødvendige information til afsnittets medarbejdere og til afdelingsledelsen

• Sikrer uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling i afsnittet

• Medvirker ved ansættelse og afskedigelse

• Afholder medarbejderudviklingssamtaler.

Særlige opgaver:
Overlægen har bl.a. følgende opgaver og ansvarsområder:

  •  Samarbejder med den ledende overlæge om visitationsopgaver
  • Forestår, koordinerer og deltager i udrednings- og behandlingsarbejdet
  • Har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter
  • Har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • Deltager i tilvejebringelsen af grundlaget for afdelingens apparaturprioritering i fællesskab med de øvrige overlæger
  • Er ansvarlig for, at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes og at de i love og cirkulærer fastsatte indberetninger af tvang udføres til tiden
  • Er behandlingsansvarlig overlæge for patienter med dom under deres indlæggelse i Sengeafsnit S7. Er stedfortrædende behandlingsansvarlig overlæge for patienter med dom under deres indlæggelse i andre sengeafsnit i Afdeling for Psykoser
  • Er medansvarlig for den faglige udvikling i afsnittet og varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed overfor personalet
  • Har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere
  • Bidrager til at koordinere arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse med henblik på sikring af den bedst mulige patientbehandling og – pleje, herunder patienternes retssikkerhed
  • Deltager i konferencer og møder af faglig karakter
  • Medvirker til sikring af kvaliteten af afdelingens og afsnittets funktionsområder
  • Bidrager til forskning og kvalitetsudvikling i Afdeling for Psykoser
  • Varetager vejlednings- og andre uddannelsesopgaver i relation til uddannelse af yngre læger og psykologer
  • Sikrer at stud.med.-lægevikarer og stud. med. i klinisk ophold får den nødvendige vejledning og instruktion.

Overlægen er forpligtet til at udføre ledelsesmæssige og administrative opgaver og beslutninger, som er delegeret fra afdelingsledelsen.

Overlægen indgår i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.

Overlægens kvalifikationer
• Speciallæge i voksenpsykiatri og overlægekvalificeret i specialet i overensstemmelse med retningslinjer for faglig bedømmelse i Region Midtjylland
• Bred psykiatrisk uddannelse og erfaring
• Lederegenskaber og evne til samarbejde
• Der lægges vægt på interesse for ledelse og evt. formaliseret lederuddannelse
• Der lægges vægt på at overlægen har interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø
• Der lægges vægt på erfaring som underviser for tværfagligt personale, læger og andre faggrupper samt på en god evne til kommunikation overfor såvel medarbejdere som øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere
• Der lægges vægt på psykoterapeutisk interesse eller uddannelse.

Stillings- og funktionsbeskrivelse fremgår i tilknytning til dette opslag.

Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

http://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon–og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/

Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Merete Bysted, tlf. 7847 1610 eller oversygeplejerske Inge Voldsgaard tlf. 7847 1614.

Sidste frist for ansøgninger er den 5. august og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 3. september 2019.

Stillingsdokumenter:

https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=5a226425-f0e3-46b2-aca4-8261b16e1d36

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.