Overlæge, Klinisk Biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Klinisk Biokemisk Afdeling tilbyder en fuldtidsstilling som overlæge til besættelse pr. 1. april 2019 eller snarest herefter.

Dette job er udløbet

Er du til faglige udfordringer, og kan du få øje på perspektivet med at blive en del af en specialiseret afdeling, der allerede nu forbereder at være en del af patientens hospital i det nye Regionshospitalet Gødstrup – så har du alle muligheder hos os.

Vi søger en overlæge, der brænder for klinisk biokemi og for faglig dialog med klinikerne. I HEV har du dialog med kollegaer fra mange specialer. Det er vigtigt for os, at du ønsker at præge og udvikle et stærkt fagligt miljø, og at du har evnen til at engagere og motivere samt at bære en forandringsproces igennem. Det er særlig relevant i forhold til den forestående udflytning til og etablering af en samlet afdeling i nye rammer i Regionshospitalet Gødstrup i efteråret 2020. Du må gerne have forsknings- og undervisningserfaring og have lyst til at være med til at opbygge et forsknings- og undervisningsmiljø. Er det lige netop dig, og trives du med at være i et dynamisk miljø, så vil vi gerne høre fra dig.

Hvem er vi, og hvad står vi for?
Klinisk Biokemisk Afdeling er en præmis for det gode patientforløb i Vest, og som hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten og produktiviteten, hvor et tæt tværfagligt samarbejde og et godt læringsmiljø er udgangspunktet for, at vi kan levere høj kvalitet til gavn for patienter og rekvirenter.
 
Klinisk Biokemisk Afdeling varetager den klinisk biokemiske funktion for den vestlige del af Region Midtjylland, hvor der er et befolkningsunderlag på ca. 300.000 indbyggere, samt den klinisk immunologiske funktion i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Klinisk Biokemisk Afdeling har regionsfunktion indenfor tolkning og rådgivning vedrørende paraproteinæmi og autoimmune analyser.

Klinisk Biokemisk afdeling har aktivitet på 3 hospitaler i Hospitalsenheden Vest, Herning, Holstebro og Lemvig samt decentrale blodprøvetagningssteder i Tarm, Brande og Ringkøbing. I Herning og Holstebro udføres analysearbejde og ambulant blodprøvetagning, der er opdelt i fagområder med hver sin funktionsleder. I Lemvig er der ambulant blodprøvetagning. Der udføres knap 9 mio. analyser per år. Afdelingen har været akkrediteret siden 2007.
Afdelingen ledes af en ledende overlæge og en chefbioanalytiker og har en samlet personale normering på 160 medarbejdere langt overvejende fordelt på bioanalytikere, sekretærer, biokemikere og læger.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

  • Har lægefagligt ansvar for specificeret fagligt område.
  • Være lægefaglig tovholder i forbindelse med flytteproces til Gødstrup
  • Varetage faglig rådgivning og kliniske kontakter.
  • Have medansvar for drift, udvikling og forskning internt såvel som eksternt
  • Have medansvar for undervisning og uddannelsen af stud. med., bioanalytikere og andre studerende.
  • Have ansvar for at tilgodese de kliniske behov for klinisk biokemiske ydelser m.h.p. en effektiv sygdomsudredning og behandlingskontrol.
  • Sikre en høj grad af medarbejderindflydelse.
  • Bidrage med fastlæggelse af standarder og kvalitetsmål.
  • Holde sig fagligt ajour.

Personprofil

  • Er speciallæge i klinisk biokemi
  • Er udadvendt og har en åben arbejdsform samt gode samarbejdsevner
  • Er fagligt inspirerende, initiativrig og motiverende
  • Kan initiere, gennemføre og formidle forskning
  • Kan prioritere og koordinere opgaver
  • Er robust, visionær og helhedsorienteret
  • Har situationsfornemmelse
  • Er serviceminded
  • Behersker IT på brugerniveau

 
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte ledende overlæge Nete Hornung på tlf. 22409151.

Stillings- og funktionsbeskrivelse findes her:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=5d049d9a-55bd-4200-86b7-ad9099acd1e3

Ansættelse fra 1. april 2019 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi gør opmærksom på, at der bliver anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).

Ansøgningsfrist: 17. februar 2019
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 8/9.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale