Overlæge i vikariat til Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Køge Vikar for overlæge i akutmedicin?

Dette job er udløbet

Ønsker du at være med til at hæve det faglige niveau for modtagelse af alle typer akutte patienter? Så er denne stilling måske noget for dig.

Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Køge, er stadig under forandring, og gruppen af speciallæger forventes at bidrage til denne udvikling med initiativ og idérigdom. Uddannelse har allerede en ganske særlig status i afdelingen og fremadrettet skal satsningen på akutforskning øges betydeligt.

På kort har vi nogle særlige indsatsområder, bl.a. skal vi begynde at uddanne de første speciallæger i det nye speciale akutmedicin. De første introstillinger er besat og vi håber om lidt, at føre dem til en hoveduddannelse. Vi har desuden nogle de første speciallæger i Akutmedicin som en fast del af staben.

Derudover skal hospitalet over de næste år udbygges til Sjællands Universitetshospital. Akutafdelingen er en hjørnesten i denne transformation, og der er derfor mulighed for at være med i en betydelig udvikling, både fagligt, organisatorisk og akademisk.

Vi forventer at du

  • Er speciallæge i et relevant speciale
  • Du har erfaring fra arbejde i akutafdeling/fælles akutmodtagelse
  • Gerne har særlig interesse for samarbejde med primærsektoren
  • Kan og vil supervisere de yngre læger i afdelingen
  • Har pædagogisk erfaring og lyst til at uddanne og videreuddanne læger og andre faggrupper

Vi kan tilbyde

  • En udfordrende stilling i en akutafdeling helt i front
  • Et inspirerende og sjovt, men også travlt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at være med til at udvikle nogle nye måder at organisere patientbehandlingen, både i Akutafdelingen, men også i samarbejde med andre afdelinger og aktører

Arbejdsopgaver for speciallægen

  • Modtage og behandle alle typer akutte patienter. Hvis du mangler erfaring inden for et område, sørger vi for den nødvendige efteruddannelse
  • Varetager tværfaglig teamledelse, herunder ved at planlægge og styre konkrete patientforløb
  • Samarbejder med afdelingsledelsen og øvrige overlæger om faglige retningslinjer
  • Indgår i overvågning og udvikling af patientsikkerhed og deltager aktivt i at forbedre afdelingens kvalitet
  • Indgår i uddannelses- og vejledersamtaler med øvrige ansatte læger i henhold til indgåede aftaler
  • Sikrer et godt samarbejde med andre kliniske enheder, primærsektoren og andre relevante samarbejdspartnere

Arbejdstilrettelæggelse

Speciallægerne indgår i afdelingens bagvagtslag, og afdelingen har derudover et mellemvagtslag og to forvagtslag i døgndækkende tilstedeværelse.

Der er almindelige dagvagter til enten kl. 15.24 eller 18.00, og ca. hver 8-10. døgn vagter i form af aften/nattevagter kl. 17.00-08.30.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Der er muligt at patientrepræsentanter deltager i forbindelse med ansættelse af overlæger.

NB: Hvis du søger stillingen som overlæge, skal du have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum fem år efter opnået speciallægeanerkendelse.

Start efter aftale.

Ansøgning

Ansøgningen bør tage udgangspunkt i de syv lægeroller og må meget gerne indeholder planer for, hvordan samarbejdet med primærsektoren kan styrkes.

Ansøgning sendes via linket i annoncen.

Yderligere oplysninger:

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Dan Brun Petersen (efter 1. november konstitueret ledende overlæge Marie-Laure B. Jacobsson, 47 32 14 01. Materiale om afdelingen kan rekvireres hos sekretær Lotte H. Tversted, 47 32 14 0.

Om Akutafdelingen

Afdelingens funktion er modtagelse af patienter til akut indlæggelse eller akut skadebehandling, væsentligst for specialerne kirurgi, ortopædkirurgi samt de medicinske specialer. Akutafdelingens opgaver rummer triagering, primær behandling og efterfølgende visitation til relevant afdeling. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingens personalegrupper, og samtidig forventes et intensivt samarbejde med vagtholdene fra sygehusets øvrige afdelinger. Akutafdelingen disponerer over eget akut modtageafsnit med 13 akutsenge til observation. Der er aktuelt planer om udvidelse af akutfunktionen.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Marie-Laure M A Bouchy Jacobsson
Stilling: Overlæge
Email: majaco@regionsjaelland.dk
Telefon: 60833583

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh