Overlæge i barselsvikariat til børne- og ungdomspsykiatrien på Færøerne

Dette job er udløbet

Psykiatrisk Center, Børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit, i Torshavn søger en overlæge i et barselsvikariat pr. 1.februar 2019 eller snarest derefter.

Børne- og ungdomspsykiatrien udgøres aktuelt af et tværfagligt team bestående af speciallæger, reservelæge, psykologer, sygeplejersker, miljøpersonale samt lægesekretær.

Den aktuelle stilling er en fuldtidsstilling som klinisk overlæge, hvor der er mulighed for at kombinere at arbejde hjemmefra via telepsykiatri (f.eks fra Danmark) og jævnlige arbejdesuger på Færøerne. Men permanent tilstedeværelse på Færøerne vil være at foretrække for at have optimale rammer for patientsamtaler, kontinuitet osv. Det er en fordel at kunne forstå og læse færøsk.

Det Børne- og ungdomspsykiatriske team varetager undersøgelse og behandling af børn og unge under 18 år, der er henvist under mistanke om psykisk sygdom/eller psykiatriske problemstillinger, hvis kompleksitet kræver udredning og behandling i et tværfagligt team. Det Børne- og ungdomspsykiatriske team har et tæt samarbejde med andre instanser og indgår i et tværsektorielt samarbejde omkring patienterne.

Vi ønsker stillingen besat med en speciallæge, der kan indgå i teamarbejdet omkring fortsat udvikling af det børne- og ungdomspsykiatriske speciale på Færøerne, hvor der tages hensyn til de specielle udfordringer der er på et lille sted med stor geografisk afstand til specialiserede funktioner.

Vi forventer, at overlægen primært har fokus på de kliniske opgaver og interesse for, sammen med teamet at organisere disse effektivt og udviklingsorienteret.

Vi kan tilbyde
– Grundig introduktion
– En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger
– Et miljø, hvor vi vægter høj faglighed og udvikling
– Selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse og mulighed for stor indflydelse i det kliniske arbejde
– Gode betingelser for videreudvikling af kompetencer
– At være en del af en organisation i udvikling, hvor vi overordnet prioriterer rehabilitering og recovery i et tværfagligt teambaseret samarbejde.

Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge, der mestrer de forskellige speciallægekompetencer:

Medicinsk ekspertise
Speciallægeanerkendelse inden for børne- og ungdomspsykiatri. Speciallæge, der er godt på vej til en speciallistuddannelse kan komme i betragtning.

Kommunikation
Gerne uddannelse eller erfaring inden for kommunikation. Ansøgerne forventes at kunne indgå i forskellige undervisningsopgaver og formidling af børne- og ungdomspsykiatriske problemstillinger i offentligheden.

Samarbejde
Der forventes gode samarbejdsegenskaber som kan indgå i sugehusets og centrets tværfaglige samarbejde og øvrige tværsektorielle samarbejde.

Ledelse/administration
Det ønskes, at ansøger kan indgå i ledelsesmæssige og administrationsmæssige samarbejdsfora.

Sundhedsfremme
Pædagogisk indsigt og viden, som kan indgå i forældreundervisning og samarbejde med div. samarbejdsparter.

Akademiker
Det er ønskeligt at ansøger har forskningsmæssig erfaring eller interesse. Centret deltager i multicenter forskning vedrørende bl.a autisme og flere andre sygdomsområder.

Professionel
Kunne arbejde selvstændigt og administrere egne ressourcer i balance med de udfordringer der er, både af behandlingsmæssig, etisk, juridisk og ressourcemæssig art.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Fíggjarmálaráðið og Foreningen af Speciallæger.
Der kræves, at der kan forevises blank straffeattest vedrørende forhold der involverer børn.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen. Du er velkommen til at kontakte specialeansvarlig overlæge Rebekka G. Perlick på tlf. +298 304500 lokal 4400 eller lsrebpe@ls.fo

Dokumentation og orginalversioner medbringes til evt. ansættelsessamtale.

Ansøgningsfrist: 15.12.2018

Du kan få mere at vide om Landssygehuset og Færøerne på følgende hjemmesider:
www.ls.fo
www.visitfaroeislands.com
www.sightseeing.fo
www.faroeislands.com
www.torshavn.fo
www.framtak.com