Overlæge/afdelingslæge til affektiv klinik Har du lyst til at blive en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor såvel det lægefaglige samt tværfaglige samarbejde vægtes højt?

Dette job er udløbet

Vi søger overlæge/afdelingslæge pr. 1. juli 2019 eller efter aftale.

Vi arbejder målrettet med at skabe en høj faglig standard i patientbehandlingen, et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for uddannelse/videreuddannelse og et godt samarbejde med eksterne samarbejdsparter.

Dit job og vagtforhold
Vi søger til vores ambulatorium med særlig fokus på Affektiv Klinik.
Du kommer til at indgå i et specialiseret team, som varetager klinisk undersøgelse, diagnosticering og behandling af affektive lidelser.
Vi vil tilbyde den højeste faglige standard i patientbehandlingen, og du bliver derfor en del af et ambitiøst team – såvel mono- som tværfagligt.
Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores faglighed og behandlingsmetoder. Det gør vi gennem nysgerrighed, åbenhed og videndeling, hvorfor en del af dit job også bliver at varetage intern undervisning og vejledning, ligesom du kommer til at indgå i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.
Der er mulighed for at indgå i bagvagtslaget, som i øjeblikket er 8-skiftet samt beredskabsvagt, hvis der er interesse for dette.
Bemærk at der, som følge af afdelingens fremtidige udflytning til Gødstrup, vil kunne forekomme ændringer i vagtstrukturen.

Vi søger en overlæge der:

  • er speciallæge/eller i gang med at blive speciallæge i psykiatri med en bred psykiatrisk uddannelse og kan opfylde bedømmelseskriterierne for speciallæger fastsat af Region Midtjylland
  • har særlig interesse for patienter med depression, bipolar lidelser og angstsygdomme gerne indenfor den behandlingsmæssige ramme kognitiv adfærdsterapi
  • har interesse for udredning af psykiatriske lidelser
  • kan lide at deltage og i undervisnings- og udviklingsaktiviteter

Vi tilbyder

  • en spændende stilling i en udviklingsorienteret afdeling
  • at du vil blive del af en enhed, hvor det tværfaglige samarbejde mellem medarbejdere og med samarbejdspartnere er i fokus
  • stor fleksibilitet

Regionspsykiatrien Vest
Regionspsykiatrien Vest er en stor voksenpsykiatriske afdeling i Region Midtjylland, med ansvar for behandling af voksne i den vestlige del af regionen. Vi behandler et bredt spekter af psykiatriske lidelser.

Regionspsykiatrien Vest er én psykiatrisk afdeling, p.t. med adresser i Herning og Holstebro.
Regionspsykiatrien Vest er inde i en markant udvikling, og ser os selv som mulighedernes psykiatri. Vi arbejder målrettet frem imod flytningen til et nyt og moderne hospital i Gødstrup i 2018, i fælles rammer med Hospitalsenheden Vest, blandt andet med fælles akut modtagelse.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for overlæger mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens indhold og drøftelse af evt. særlige ønsker, kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Janne Rezagi, tlf.: 2154 4604 eller afdelingssygeplejerske Jette Nielsen tlf.: 2051 1680.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt
udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer og dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Ansøgningen skal være os i hænde senest 26. maj 2019.

Samtalerne forventes afviklet uge 22-23 2019.

Du kan læse mere om os på www.rv.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale