Overlæge/afdelingslæge i Reumatologi, Svendborg Sygehus Medicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg

Ansøgningsfrist: 2018-11-26T23:59:59 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus

Overlæge/Afdelingslæge med speciale i reumatologi søges til Medicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg Sygehus pr. 1. februar 2019 – eller efter aftale.   

 

Reumatologi i Svendborg   

Reumatologien er en del af en stor intern medicinsk afdeling og består aktuelt af 5 senge på et fælles medicinsk sengeafsnit, samt eget selvstændigt ambulatorium med 7.000 ambulante kontakter årligt. I ambulatoriet udredes, diagnosticeres og behandles patienter med inflammatoriske reumatologiske lidelser.   

Ambulatoriet råder over faciliteter til ultralydsskanning, og der varetages behandling med biologiske lægemidler.   

Ambulatoriet er udviklingsorienteret, og der arbejdes konstant med at optimere patientforløbene. Der er bl.a. en ultralydsklinik, hvor praktiserende læger tilbydes hurtig afklaring af evt. inflammatorisk gigtlidelse.  

 

Det reumatologisk ambulatorium er derudover meget forskningsaktivt med ph.d. studerende og deltager i såvel internationale som nationale studier.  

Der lægges vægt på tværfaglighed, og ambulatoriet har ansat flere sygeplejersker med specialistfunktioner indenfor specialet. Specialet modtager patienter fra hele Fyn, samt fritvalgspatienter fra andre dele af landet.   

Reumatologien deltager sammen med de øvrige specialer i afdelingen i uddannelse af yngre læger (KBU/Introduktionslæge/Hoveduddannelse).   

 

Om stillingen   

Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i Reumatologisk Ambulatorium, samt i et vist omfang i Medicinsk Sengeafsnit. Afhængig af kvalifikationer vil der være gode muligheder for at opdyrke eventuelle interesseområder, ligesom der også er mulighed for reumatologisk forskning. 

 

Kvalifikationer   

Du er speciallæge i intern medicin/reumatologi og kan varetage både akutte og kroniske 

problemstillinger. Herudover lægger vi vægt på, at du:  

 

  • kan arbejde selvstændigt og er faglig ambitiøs 
  • har interesse for den medicinske patient 
  • er fagligt inspirerende og prioriterer patient- og pårørendeinvolvering både i ord og handling 
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt 
  • har lyst til – sammen med afdelingens øvrige specialer – at bidrage til afdelingens fortsatte udvikling frem mod Svendborg Specialsygehus 
  • er forskningsaktiv   

 

Medicinsk Afdeling M/FAM   

Er en stor afdeling, som modtager uselekterede intern medicinske patienter. Afdelingen har i alt 9 afsnit fordelt på 2 matrikler, Svendborg og Nyborg.   

FAM, der er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM, er en fælles akutmodtagelse for hele OUH Svendborg Sygehus, hvor fødsler og prævisiteret akut kardiologi er undtaget.   

 

Afdelingen er normeret til i alt 72 senge (Medicinsk Sengeafsnit 36, Kardiologisk Sengeafsnit MK/KARMA 36) samt 16 senge i FAM. Optageområdet er på ca. 170.000 indbyggere. Der er årligt ca. 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg. Afdelingens lægestab er normeret til 43 speciallæger og 42 uddannelsessøgende yngre læger. Der er i alt ansat 420 medarbejdere i M/FAM.   

 

Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: kardiologi, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, infektions- og lungemedicin. Der er ambulatorier indenfor alle specialer inkl. Diagnostisk Center i Svendborg med undtagelse af Mave/tarmmedicinsk Ambulatorium, der er beliggende på sygehusenheden i Nyborg.   

 

Forskning   

I Medicinsk Forskningsafdeling tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM foregår der forskning på et højt nationalt og internationalt niveau med bl.a. flere ph.d. Afdelingen har en professor, forskningslektorer og aktuelt ph.d. studerende i reumatologi og kardiologi.

Afdelingen har været førende indenfor telemedicinske løsninger og har løbende udviklet og efterfølgende implementeret dette i klinisk praksis.   

 

Undervisning   

Afdelingen har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer og speciallæger ansat i 8 intern medicinske specialer. Vi har KBU-læger og intern medicinske introduktionsstillinger og fra 1. september 2018 også en introduktionsstilling i akut medicin.   

Vi deltager i undervisningen af medicin-, farmaci- og biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet. Afdelingen har 2 uddannelsesansvarlige overlæger, samt 3 kliniske lektorer.   

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Yngre læger.   

Ansættelsen er med vagtforpligtelse. Du skal forvente at indgå i den planlagte 16 skiftede 

medicinske bagvagtsfunktion i 2-holdsdrift med tilstedeværelsesvagt.  

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Worsøe på telefon 63 20 21 02. E-mail: mette.worsoe@rsyd.dk eller specialeansvarlig overlæge Søren Just på telefon 63 20 25 06, e-mail: soeren.andreas.just@rsyd.dk.      

 

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae, samt publikationsliste.   

Ansøgningsfristen er 26. november 2018, og ansøgning modtages gerne elektronisk. Ansættelsessamtaler forventes afholdt efter aftale.