Nuuk – Overlæge til Pædiatri Overlægestilling, pædiatri, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Dette job er udløbet

Nuuk – Overlæge til Pædiatri

Overlægestilling, pædiatri, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Ved Dronnings Ingrids Hospital er en overlægestilling i pædiatri ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.

Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og varetager dels funktion som regionalt hospital for Nuuk, dels landshospitalsfunktion for mere komplicerede patientforløb.

Sygehuset har 168 senge, heraf 38 medicinske, 6 pladser på Intensiv afdeling og ca. 65 patienthotelsenge til patienter fra Kysten.

Børneafsnittet er en del af medicinsk afdeling og har 8 senge. Alle risikofødsler i Grønland foregår på DIH, hvor halvdelen af Grønlands fødsler (ca.850/år) foregår. På Intensiv afdeling er 3-4 pladser til præmature børn og syge nyfødte.

Børneambulatoriet varetager børn fra Nuuk og hele kystområdet. Der er ca. 700 konsultationer årligt. Desuden foretages årligt pædiatriske konsulentrejser til de 16 lægebetjente kystsygehuse. Pædiaterne står til rådighed med råd og vejledning for regionslægerne fra 5 regioner.

Et nyt fokusområde er ”tidlig indsats” for socialt belastede familier, hvor pædiaterne har en central rolle.

Stillingen er med vagt.

Medicinsk afdeling har budgetteret 2400 udskrivninger/år, daghospitalsfunktion samt ambulatorium. Afdelingen er normeret med 6 medicinske overlæger, 2 pædiatriske overlæger samt 8 reservelæger. KBU-læger i vagt har altid en mellemvagt. Afdelingen deltager i prægraduat undervisning for 3. og 7. semester og postgraduat undervisning for KBU- og læger i introduktionsstillinger (intern medicin og almen medicin).

Der er telemedicinsk udstyr (Pipaluk) i alle bygder/byer med over 50 indbyggere blandt andet med henblik på bedring af den pædiatriske service.  På Dronning Ingrids Hospital er der moderne MR og CT-scanner, EEG-udstyr samt ekkocardiograf med neonatalprobe med mulighed for tele-ekko til RH m.v.

Det pædiatriske arbejdsområde er meget bredt, spændende og udfordrende. Stort set alle typer af pædiatriske lidelser findes, herunder også sygdomme som sjældent ses andre steder.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til – og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

 

Kontakt

Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Uka Wilhjelm Geisler telefon +299 34 47 33 (husk 4 timers tidsforskel) eller pr. mail: uwg@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede pr. mail: mlce@peqqik.gl

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

Ansøgningsfrist: 2. januar 2018