Nuuk – Overlæge på Radiologisk Afdeling Ved radiologisk afdeling, Dronnings Ingrids Hospital er en stilling som overlæge ledig til besættelse 1.11.2017-28.2.2018

Dette job er udløbet

Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og varetager dels funktion som regional hospital for Nuuk, dels landshospitalsfunktion for mere komplicerede patientforløb og har i den forbindelse tæt kontakt med såvel de 16 Kystsygehuse som Rigshospitalet.

Radiologisk afdeling foretager konventionelle røntgenundersøgelser, UL-undersøgelser, CT- undersøgelser incl. coronar-CT-angiografi, MR-scanninger samt diagnostiske og terapeutiske indgreb. Afdelingens CT-og MR-scanner er de eneste i Grønland medens der på alle Kystsygehuse findes røntgenudstyr og UL-scannere. Hele røntgenområdet er fuldt digitaliseret og alle røntgenbilleder taget på Kysten transmitteres automatisk til Radiologisk afdeling og alle klinikere på hele Grønland kan via Infinit se røntgenbilleder/beskrivelser på deres computer ligesom der er direkte link til Region Hovedstaden og her specielt Rigshospitalet. Afdelingen gennemgår omfattende renovering efterår 2017, herunder to nye CT-scannere.

Afdelingen har landsdækkende funktion i samarbejde med Medicoteknisk afdeling hvilket betyder et overordnet ansvar for instrukser, udstyr, IT, kvalitet m.v.

Afdelingen foretager 12.000 undersøgelser om året, heraf 1.800 CT-scanninger og 1.700 UL-undersøgelser. Mammografi opstartet 2017.

Afdelingen er normeret med 3 overlæger. Overlægerne har vagtfunktion.

Stillingen ønskes besat med speciallæge i radiologi gerne med kendskab til MR-scanning men ingen betingelse (MR-billeder beskrives aktuelt på RH)

Afdelingen er organisatorisk en del af Medicinsk Område.

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til – og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

KONTAKT

Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Folmer Lynggaard telefon +299 34 47 33 (husk 4 timers tidsforskel) eller pr. mail FOLY@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede pr. mail: MLCE@PEQQIK.GL

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

 

Ansøgningsfrist: 27. oktober 2017