Nuuk – Overlæge i pædiatri Vi søger en erfaren pædiater, der skal hjælpe med at løfte børneområdet på Dronning Ingrids Hospital

Dette job er udløbet

Dynamisk afdeling med patienten i fokus

Medicinsk Afdeling tilbyder en overlægestilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, hvor den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt, hvor tværfaglighed har særligt fokus, hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt, hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence og hvor kulturen er præget af tillid og respekt.

 

Du får en central rolle på vores nye område

Du vil have ansvar for det pædiatriske område og udviklingen af dette område. Du vil være tilknyttet Børneafsnittet, men også varetage udredning og behandling af børn indlagt på Intensivafdelingen, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling samt de børn, der kommer i Børneambulatoriet. Du vil dermed komme til at arbejde med børn i alle aldre og ofte også neonatale børn. Et nyt fokusområde er tidlig indsats for socialt belastede familier, hvor pædiaterne har en central rolle.

Der foretages årligt pædiatriske konsulentrejser til de 16 lægebetjente kystsygehuse. Pædiaterne står til rådighed med råd og vejledning for regionslægerne fra de fem regioner. Stillingen er med vagt.

Det pædiatriske arbejdsområde er meget bredt, spændende og udfordrende. Stort set alle typer af pædiatriske lidelser findes, herunder også sygdomme som sjældent ses andre steder.

Du vil referere til den ledende overlæge på Medicinsk Område.

 

Vi modtager patienter fra hele Grønland

Dronning Ingrids Hospital har landsdækkende funktion og modtager såvel akutte som elektive patienter fra hele Grønland. Sygehuset har 190 senge, heraf 38 medicinske, 6 pladser på Intensiv afdeling og 85 senge på Patienthotellet til patienter fra Kysten.

Børneafsnittet er en del af Medicinsk Afdeling og har 8 senge på sengeafdelingen M2. Vi har i gennemsnit ca. 6 børn indlagt pr. døgn samt mange ambulante besøg i vores Børneambulatorium, der varetager udredning og behandling af børn fra Nuuk og hele kystområdet (ca. 700 årligt). Medicinsk Afdeling står over for en større ombygning, hvor der bl.a. skal bygges et selvstændigt Børneafsnit og forholdene i Børneambulatoriet skal forbedres.

Alle risikofødsler i Grønland foregår på Dronning Ingrids Hospital, hvor halvdelen af Grønlands fødsler (ca. 850/år) foregår. På Intensivafdelingen er 3-4 pladser til præmature børn og syge nyfødte. I maj 2018 åbnede et Grobørnsafsnit i forbindelse med Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, der giver mulighed for at have præmature børn og deres forældre indlagt under mere hjemmelige forhold.

Medicinsk Afdeling har ca. 2.200 indlæggelser/år, daghospitalsfunktion samt ambulatorium. Afdelingen er normeret til 6 medicinske overlæger, 2 pædiatriske overlæger samt 8 reservelæger. Vi har 1-2 pædiatere ansat, der deler vagterne, hvorfor du må påregne en del vagter. Afdelingen deltager i prægraduat undervisning og postgraduat undervisning for KBU- og læger i introduktionsstillinger (intern medicin og almen medicin).  Der er telemedicinsk udstyr (Pipaluk) i alle bygder/byer med over 50 indbyggere blandt andet med henblik på bedring af den pædiatriske service.  På Dronning Ingrids Hospital er der moderne MR og CT-scanner, EEG-udstyr samt ekkocardiograf med neonatalprobe med mulighed for tele-ekko til RH m.v.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt fast, men lad det ikke afskrække, hvis du tænker at søge et vikariat.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse og boligforhold

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til – og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Kontakt

Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Uka Wilhjelm Geisler telefon +299 34 47 31 (husk 4 timers tidsforskel) eller pr. mail uwg@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede pr. mail: mlce@peqqik.gl

 Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

Ansøgningsfrist: 15. august 2018