Nuuk – Hoveduddannelsesstilling i almen medicin Det Grønlandske Sundhedsvæsen tilbyder hoveduddannelsesstilling i specialet almen medicin ved Dronning Ingrids Sundhedscenter og Hospital i Nuuk, sidste år af ansættelsen vil være i en anden by i Grønland.

Dette job er udløbet

Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) i Nuuk er fysisk placeret i forbindelse med landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, (DIH) i Nuuk. Sundhedscenteret er et moderne sundhedscenter der varetager den primære sundhedstjeneste for Nuuk sundhedsdistrikt samt tilknyttede bygder. Vi er 8 speciallæger i almen medicin og 7 uddannelseslæger i klinikken.

Arbejdsopgaver

Sundhedscenteret minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscenteret. Dette medfører at stort set alle typer af patienter modtages og bliver behandlet eller visiteres til DIH. For alle uddannelsesforløb er der supervision. Samtlige vagter er superviseret. Supervisionen er individuelt tilpasset efter hvilke kvalifikationer den enkelte læge besidder. Vi garanterer, at du får en bred erfaring gennem et forløb der er udviklende både fagligt og personligt. En forudsætning for et godt ophold er at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.

Godkendt uddannelsessted

Dronning Ingrids Sundhedscenter og –Hospital i Nuuk er godkendt som uddannelsessted i specialet Almen Medicin for samtlige sygehusspecialer beskrevet i Målbeskrivelsen for Almen Medicin (DSAM). Dette betyder, at et fuldstændigt uddannelsesforløb med henblik på opnåelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse som speciallæge i almen medicin kan gennemføres i Grønland.

Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelsessekretariatet i Region Syd, Vejle. Obligatoriske kurser tilbydes i Nuuk eller i Danmark. Uddannelsesprogrammer kan læses på www.peqqik.gl/uddannelse.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Nuuk

I Nuuk er byliv og imponerende natur hele tiden inden for rækkevidde. Her er gode muligheder for sejlture, fiskeri, fjeldvandring og skisport. Ligeledes finder du tidssvarende indkøbscentre og specialforretninger, en flot svømmehal, museer og idrætshaller samt et moderne kulturhus med musikarrangementer, teater og biograf.

Krav til ansættelse

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

Rejse- og boligforhold

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem linket “Søg job”

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes hos Almen medicinsk uddannelseskoordinator Gert Mulvad på e-mail: GM@PEQQIK.GL, eller Ledende regionslæge Jesper Olesen på e-mail: JEOL@PEQQIK.GL eller tlf.: +299 53 05 08.

 Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 42 14 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist: 17. december 2018