Neuropsykolog til Center for Neurorehabilitering, Næstved Sygehus Er du en engageret, dynamisk neuropsykolog og ønsker du at arbejde med helhedsorienteret og intensiv neurorehabilitering i et udfordrende miljø og være en del af et dynamisk tværfagligt team, er du den neuropsykolog vi søger i CNN – Center for Neurorehabilitering, Næstved.

Dette job er udløbet

CNN er Region Sjællands specialafdeling med regionsfunktion for rehabilitering af voksne patienter med følger efter hjerneskade forårsaget af bl.a. traumer og apopleksi. CNN er en del af Medicinsk Afdeling 3. Der er i alt 20 senge fordelt på to etager.

CNN´s primære opgave er kvalificeret udredning og vurdering samt intensiv og velkoordineret rehabilitering af voksne med moderate til svære følger efter pludselig opstået hjerneskade. På CNN er patient og pårørende i centrum, hvor vi vægter patientmedinddragelse højt. Vi har fokus på det gode, specialiserede og koordinerede rehabiliteringsforløb, herunder på tværsektorielt samarbejde.

Vores patientforløb
Patientforløbene er alle af flere ugers varighed, generelt omkring 30-40 dage.

På grundlag af evidensbaseret rehabiliteringsmetodik er sigtet, at patienten bliver selvhjulpen og psykisk stabil i et omfang, så fortsat genoptræning og rehabilitering i kommunalt regi er muligt. Aktiviteter indebærer eksempelvis kognitiv træning knyttet til hverdagsaktiviteter, fysisk genoptræning samt træning i brug af adfærdsregulerende teknikker.

Samarbejdet på tværs af sektorer er højt prioriteret med henblik på at sikre en glidende overgang til primærsektoren. Under indlæggelsesforløbet holdes tværsektorielle møder, hvor den tværfaglige personalegruppe knyttet til afdelingen samt relevante samarbejdspartner fra kommunen, indgår i et tæt samarbejde med den ramte familie.

Målet er således at tilbyde et højt specialiseret rehabiliteringstilbud, som er præget af koordination, høj faglighed og kontinuitet for alle involverede.

Visioner
Vi arbejder hele tiden med udvikling af specialet, og har ønsker om opbygning af et ambulatorium for patientgruppen. Udvikling af specialet indebærer også forskning og kvalitetsarbejde

Afsnitsledelsen 
Afsnittets ledelse består af afdelingssygeplejersken og en chefneuropsykolog, som i fællesskab håndterer hverdagens udfordringer, og sideløbende lægger planer og strategi for specialet i samråd med afdelingsledelsen.

Du kan læse mere om Centret på vores hjemmeside:

Er du vores kommende kollega?
Er du specialist i neuropsykologi (voksenområdet), eller godt på vej i din specialisering er du måske den vi søger.

Vi søger en neuropsykolog med bred erfaring inden for neuropsykologisk testning, undersøgelse og supervision.

Du skal have evnen til at bevare ro og overblik under pres. Du skal være en god kommunikator, være handlingsorienteret og udadvendt. Du skal have erfaring eller interesse for tværfagligt samarbejde i større grupper. Da vi har et stort samarbejde med primærsektoren er et vist kendskab til det kommunale rehabiliteringssystem en fordel.

Som neuropsykolog får du en central rolle ved møder i afsnittet under fx tværsektorielle møder, teammøder og patientsamtaler med teamet.

Forskningserfaring eller intentioner om forskning vil understøtte CNN’s visioner.

Kendskab til Sundhedsplatformen vil være en fordel, men er ikke en nødvendighed.

Hvis du bliver ansat

Ved ansættelsen vil vi sammensætte et introduktionsprogram, der matcher din kompetencer.

Du vil komme til at arbejde i et godt kollegialt miljø med dygtige engagerede kolleger. Du kan få stor selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen med komplekse og udfordrende problemstillinger.

Vi kan tilbyde dig kompetenceudvikling med mulighed for kurser og supervision ved specialist i neuropsykologi.

Medicinsk Afdeling 3
CNN er en del af Medicinsk Afdeling 3, som består af det geriatriske og neurologiske speciale. Afdelingen ledes af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge, og består endvidere af afsnittene: Ældresygdomme afsnit G1, Ældresygdomme afsnit G2 Geriatrisk ambulatorium og Hukommelsesklinik, Neurologisk sengeafsnit og Neurologisk ambulatorium, der alle er placeret i Slagelse. Fagligt er specialerne opdelt, men samarbejdet er hele tiden i højsædet.

Stillingen er på 37 timer ugentligt er ledig til besættelse snarest eller efter aftale 2019.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos chefneuropsykolog Jeanette Liljegren, jli@regionsjaelland.dk, 56 51 49 55 eller hos ledende overlæge Benedikte Wanscher, 93 57 62 51.

Samtaler 25.01.19

Kontaktperson(er):
Navn: Jeanette Liljegren
Stilling: Psykolog
Email: jli@regionsjaelland.dk
Telefon: 56514955

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave