Neuropsykolog til Ambulant Psykoseenhed, Afdeling P, AUH Risskov, 32 timer En stilling som neuropsykolog ved Afd. P - Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Risskov med funktion i Ambulant Psykoseenhed er ledig til besættelse 1. juni 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

I efteråret 2018 flytter Aarhus Universitetshospital, Risskov til det nyoprettede AUH, Psykiatrien.

Om Afdeling P
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område men også patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.
Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.
Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre senge er patientstyrede. Afdelingen har tre ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed med Neuropsykiatrisk Enhed, Klinik for Skizofreni (OPUS) samt M-Ambulatoriet, som primært udreder og behandler patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Desuden rummer afdelingen Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed.
Afdeling P har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Om Ambulant Psykoseenhed og Neuropsykiatrisk klinik
Ambulant Psykoseenhed varetager ambulant behandling af patienter med psykoser fra Aarhus, Samsø og Favrskov kommune. I udredningsenheden i Ambulant Psykoseenhed varetages generelt udredning af psykiatriske patienter.
Den neuropsykiatriske klinik i Ambulant Psykoseenhed varetager specialiserede neuropsykiatriske udredninger af alle de nævnte diagnosegrupper i Afdeling  P.
Ambulant Psykoseenhed ledes af en funktionsledelse bestående af en overlæge og en ledende sygeplejerske. Der er i alt ansat ca. 55 medarbejdere – læger, psykologer, sygeplejersker, lægesekretærer, ergoterapeut og receptionist.
Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, muligheder for tværfaglig sparring og mulighed for indflydelse på udviklingen i afdelingen.
Ambulant Psykoseenhed er under forandring. Vi flytter på Skejby sidst i 2018 og både før og efter vil der komme mange forandringer i hverdagen både praktisk og organisatorisk.

Neuropsykologens opgaver er blandt andet

  • at varetage specialiseret neuropsykologisk og neuropsykiatrisk udredning af både patienter med kompliceret skizofreni og vores øvrige diagnosegrupper med mistanke om organisk komorbiditet.
  • at udrede med fokus på begavelse, neuro- og socialkognitive funktioner samt personlighed. Hertil bruges et batteri af udredningsværktøjer omfattende fx WAIS, WMS, RIAS, RBANS og NEO-PIR. Endvidere bruges mere domænespecifikke værktøjer som BADS, D-KEFS og TOMAL
  • at udrede for demens, misbrugsfølger og kognitive vanskeligheder ved psykisk lidelser.
  • at udrede for udviklingsforstyrrelse.
  • at give tilbagemelding og rådgivning til patienter, pårørende og fagpersoner.
  • Psykologen vil også i mindre omfang deltage i almindelige udredningsopgaver i udredningsenheden i Ambulant Psykoseenhed.

Kompetence- og uddannelseskrav

  • Autoriseret psykolog
  • Specialistgodkendelse som neuropsykolog
  • Erfaring indenfor psykiatri
  • Erfaring med undervisning og øvrig formidling

Vi søger en neuropsykolog som har

  • Gode samarbejdsevner
  • Gode formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt
  • En positiv tilgang til arbejdsopgaven, kolleger, ledelse og samarbejdspartnere
  • Selvstændig opgavevaretagelse
  • Evne til at møde psykiatriske patienter og deres familie med venlighed og professionalisme
  • Organisatorisk indsigt og forståelse
  • Kendskab til de meste anvendte neuropsykologiske enkelttests

Vi forventer at du er

  • Udviklingsorienteret
  • Proces- og resultatorienteret i forhold til opgaven
  • Arbejder aktivt og loyalt med organisationens mål, værdier og beslutninger.

Organisatorisk placering
Neuropsykologen refererer til funktionsledelsen i Ambulant Psykoseenhed.

Ansættelsen 
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Merete Bysted, Afd. P, tlf. 7847 1611, overlæge Bente Brysting, tlf. 7847 1951 eller ledende sygeplejerske Bente Sand Isager, tlf. 7847 1931.

Sidste frist for ansøgning er den 11. april 2018 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. april 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale