Ledende overlæge – NUK-PET, Aarhus Universitetshospital Stillingen som ledende overlæge ved Nuklearmedicin & PET, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse 1. juli 2019 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet
Om afdelingen            
Nuklearmedicin & PET er i afslutningen af den fysiske samling af afdelingen på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby. Her er afdelingen samlet i helt nye fysiske rammer med en yderst moderne apparaturpark og er nu den største sammenhængende nuklearmedicinske afdeling i Nordeuropa. Til at stå i spidsen for dette søger vi en ledende overlæge med en solid faglig profil, som også har de rette menneskelige egenskaber til at sikre afdelingens fortsatte udvikling i samarbejde med afdelingens dedikerede personale.Nuklearmedicin & PET er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde, og vi er meget bevidste om det fælles fokus på dette. Derfor er det vigtigt at vores kommende ledende overlæge kan være en samlende kraft i afdelingen, og sikre at alle fagspecialisterne er en del af vores fælles udvikling.Vi prioriterer forskning meget højt og du skal være i stand til, i samarbejde med afdelingens professorer og forskningsansvarlige overlæge, at lede afdelingens forskningsaktiviteter.Du er speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin og er interesseret i at være en aktiv del af afdelingens lægegruppe. Som person formår du at balancere mellem inddragelse og beslutsomhed og har udpræget gode samarbejdsevner.Om stillingen
Vi tilbyder en stilling som ledende overlæge på et højt specialiseret universitetshospital i en ambitiøs afdeling, hvor

  • vi prioriterer høj faglig kvalitet i alle opgaver for alle faggrupper
  • der er en stor forskningsaktivitet
  • der er et tæt tværfagligt samarbejde og gode relation internt og eksternt
  • vi er engagerede, selvstændige og værdsætter kreative løsninger
  • der er en stor uddannelsesaktivitet for alle faggrupper
  • vi samarbejder tæt med kliniske afdelinger i hele Region Midt

Nuklearmedicin & PET har ca. 125 fuldtidsstillinger, herunder 13,7 speciallæger og 7,5 reservelæge, 6 hospitalsfysikere og 9 radiokemikere. På apparatursiden har vi 5 PET/CT, 4 SPECT/CT, 1 HRRT, 1 PET/MR, 3 gammakameraer og 3 cyklotroner koblet op til 13 hotcells.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan ses her.

Kvalifikationer
Der vil i vurderingen af ansøgere blive lagt særlig vægt på

  • evne til at motivere og inspirere hele afdelingen
  • gode kommunikative egenskaber, evne til at indgå i dialog samt skabe tydelig retning
  • evne til at videreudvikle en kultur præget af åbenhed, respekt og involvering
  • ledelseserfaring med gode resultater fra organisatoriske og faglige forandringsprocesser
  • evne til at uddelegere og involvere fagspecialister

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til hospitalsdirektør Poul Blaabjerg på 5131 3506 eller på poubla@rm.dk, du kan også kontakte lægefaglig direktør Claus Thomsen på 2913 5849 eller på clatho@rm.dk.

Det er et krav, at du har minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de 7 lægeroller; den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator/sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skema kan hentes her.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag stiles til Hospitalsledelsen på AUH og indsendes elektronisk via nedenstående link.

Spørgsmål til fremsendelse af ansøgning, CV, øvrige bilag og skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan rettes til chefsekretær Karin Dandanell-Fridthjof på 7845 0507 eller på karidand@rm.dk.

Ansøgningsfrist torsdag den 4. april 2019. Første ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 19, 2019. Anden ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 21, 2019. Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.