Ledende overlæge til H.C. Andersen Børnehospital OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus

Dette job er udløbet
H. C. Andersen Børnehospital søger en ledende overlæge, som har lyst til ledelse af en højt specialiseret afdeling med fokus på høj kvalitet, forskning, uddannelse og effektiv drift 
 

H.C. Andersen Børnehospital er Region Syddanmarks universitetsafdeling i specialet pædiatri og varetager funktioner på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret niveau jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning.

Børnehospitalet udfører diagnostiske undersøgelser, behandling og pleje i tæt samarbejde med andre afdelinger på OUH, regionale hospitaler, øvrige universitetshospitaler i Danmark, internationale børnehospitaler samt speciallægepraksis og den kommunale sektor.

Vi søger en leder der:

  • besidder og anvender sine lederevner
  • er synlig og initiativrig
  • har gennemslagskraft
  • har gode kommunikationsevner
  • har gode samarbejdsevner
  • er respekteret for sine faglige kompetencer
  • har interesse i kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse
  • med sin personlige integritet kan inspirere til og igangsætte udvikling i Børnehospitalet
  • er speciallæge pædiatri
  • har overlæge- og ledererfaring
Vi tilbyder et Børnehospital:
  • hvor fagligheden er høj
  • hvor uddannelse, udvikling og forskning prioriteres
  • hvor der er fokus på kvalitet i arbejdet
  • hvor sammenhængskraft og tværfagligt samarbejde er nøgleord
  • hvor et godt samarbejdsklima anses for essentielt
  • hvor motivation, medinddragelse og et højt informationsniveau prioriteres 

Dit nye job

Den ledende overlæge skal varetage den overordnede ledelsesopgave i H. C. Andersen Børnehospital i tæt dialog og samarbejde med oversygeplejersken og den øvrige ledergruppe, OUH´s direktion samt de øvrige afdelingsledelser på hospitalet. Samarbejdet skal foregå i et miljø præget af tillid, respekt, stort fagligt engagement og ambitioner om at være på forkant.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Vil du vide mere om stillingen, kan du læse Organisations-, opgave- og kvalifikationsbeskrivelse, hvor vilkår og forventninger er nærmere beskrevet.

Der er følgende krav til ansøgningens udformning:

  • Ansøgningen forventes disponeret i forhold til de ”7 kompetenceområder”.
  • Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse.
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Direktør Judith Mølgård, tlf. 2179 2596, judith.moelgaard@rsyd.dk eller til oversygeplejerske Lone Møller, tlf. 5139 6811, lone.moeller@rsyd.dk / konst. ledende overlæge Dorte Hansen, tlf. 6541 2105, dorte.hansen4@rsyd.dk

OUH’s hjemmeside: www.ouh.dk

Stillingen søges online på HR-Manager.

Ansøgningsfrist den 20. januar 2017.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. og den 27. februar 2017.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse skal indhentes børneattest. Børneattesten indhentes hos Rigspolitiet efter forudgående aftale med dig.