Ledende overlæge til afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler ved Sygehus Sønderjylland

Dette job er udløbet

Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler ved Sygehus Sønderjylland søger en visionær og ambitiøs leder, der gennem fælles ledelse med oversygeplejersken og chefjordemoderen vil bidrage til at sikre videreudviklingen af afdelingens faglige profil samtidig med, at arbejdsmiljøet prioriteres højt.

Som ledende overlæge er du i samarbejde med oversygeplejersken og chefjordemoderen medansvarlig for den strategiske, administrative og faglige ledelse af afdelingen og I vil referere til sygehusets direktion.

Vi forventer, at du 

  • er speciallæge i gynækologi og obstetrik med dansk autorisation
  • har dokumenteret erfaring med personaleledelse og faglig ledelse
  • er ledelsesmæssigt velfunderet med formel lederuddannelse eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse
  • har viden og erfaringer fra arbejdet på forsknings- og udviklingsområdet i bred forstand
  • har interesse og blik for sundhedsfremmende perspektiver
  • har god analytisk kapacitet og dermed gode forudsætninger for strategisk og fremadrettet tænkning
  • kan sikre den overordnede kvalitet og fortsatte udvikling af afdelingen
  • har stærke kommunikative egenskaber og evner at formidle både præcist og engageret på alle niveauer
  • er udadrettet og netværksskabende både internt på sygehuset, i regionen og nationalt
  • er en lyttende og inddragende leder, der sikrer, at de mange kompetencer hos medarbejderne bliver udviklet og vedligeholdt på en konstruktiv måde
  • integrerer medarbejdernes ideer til en fælles plan, hvor alle bliver inddraget således, at der skabes nye effektive patientforløb med sygehusets forbedringsmodel som udgangspunkt
  • i samarbejde med oversygeplejersken og chefjordemoderen, bidrager til den generelle udvikling af afdelingen som Sygehus Sønderjylland
  • sikrer at tværfaglighed og udvikling bliver til gavn for det sammenhængende patientforløb

Ud over ovenstående, må du forvente i et vist omfang, at skulle deltage i afdelingens daglige kliniske arbejde sammen med de øvrige læger.

Stillingsbeskrivelsen for den ledende overlæge kan ses her.

Hvem er vi  

Efter en nylig organisationsændring på Sygehus Sønderjylland hedder vores afdeling nu Kvindesygdomme og Fødsler og består af Gynækologisk afsnit og Fødselsafsnit.

Alle gyn./obs. læger arbejder på tværs af begge afsnit.

Dit primære arbejdssted vil være det nybyggede Familiehus på Sygehuset i Aabenraa, hvor vi har haft til huse i 3 år. Afdelingen har tæt samarbejde med Børn-Unge afdelingen som også er fysisk placeret i Familiehuset.

Der er gynækologisk udetjeneste hvor de dagkirurgiske operationer foregår i Dagkirugisk afd. i Sønderborg og aktuelt 2 dage i måneden en lille ambulant aktivitet på Tønder Sygehus.
Afdelingen dækker alle gynækologiske specialeområder med undtagelse af cancerkirurgi. I 2017 er der indført robotassisteret kirurgi.
Afdelingen råder over gyn./obst. ambulatorium, sexologisk ambulatorium, akut svangre modtagelse, fødegang og sengeafsnit.

Der fødes årligt ca. 1900 børn (2016), GA >27 uger.

Vi lægger stor vægt på at opretholde og udvikle et godt forsknings- og læringsmiljø. Pt. er der to ph.d. studerende i afdelingen – en lægelig, samt en sygeplejefaglig.

Afdelingen har en stor uddannelsesfunktion, vi har læger i hoveduddannelse til speciallæge i gynækologi/obstetrik og almen medicin, læge-, jordemoder- og sygeplejestuderende samt SOSA- og lægesekretærelever.

Om Sygehus Sønderjylland 

Sygehus Sønderjylland har ca. 2.600 medarbejdere fordelt på de tre matrikler Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Akut-aktiviteterne er placeret i Aabenraa, som i 2020 er et fuldt udbygget akutsygehus. Sygehuset i Sønderborg er et specialsygehus med særligt fokus på elektive og ambulante aktiviteter. I Tønder fungerer sygehuset primært som medicinsk daghospital.

Du kan læse mere her.

Vil du vide mere?   

Du er velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum på tlf. 79972020 eller på e-mail: anne.dorthe.bjerrum@rsyd.dk

eller sygeplejefaglig direktør Eva Nielsen på 79970115 eller på e-mail: E.N.@rsyd.dk

Løn og ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. overenskomst for ledende personale. Det primære ansættelsessted vil være i Aabenraa.

Ansættelsesstart snarest mulig ønskes.

Ansøgning og rekrutteringsproces: Stillingen søges online via nedenstående link og ansøgningsfristen er den 19. november 2017.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 24. november 2017.

Lægefaglig bedømmelse

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder: lægefaglig ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.
Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for områderne.