Læge til Nærbehandlingen Læge til Nærbehandlingen, Billund Kommunes tilbud til rusmiddelafhængige

Dette job er udløbet

Tilbuddet er i dag organiseret under:
Center for Aktiv Social Mestring, misbrugsområdet i Fredericia Kommune.

Nærbehandlingen er i praksis en del af Sociale tilbud, Billund Kommune, som har kørt i samarbejde med Fredericia Kommune i perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2017.

Billund kommune har truffet beslutning om at hjemtage opgaven pr. 30. juni 2017 efter, at opgaven om etablering af eget tilbud til rusmiddel afhængige er etableret på vellykket vis.

Vi udvikler derfor nye visioner og ændrer vort koncept for indsatserne i samarbejde med Billund Kommune, sådan at disse tager udgangspunkt i borgernes værdier, håb og drømme.

Vi anlægger et tværgående organisatorisk sigte, og er kontinuerligt i gang med at udvikle forskellige samarbejdsmodeller, som rækker ud mod andre områder af organisationen, såvel arbejdsmarkedsområdet, familieområdet som sundhedsområdet.

Arbejdsopgaver
Der er i stillingen mulighed for at opnå stor og alsidig viden om rusmidler og behandling af misbrug og afhængighed. Vi arbejder med en varieret gruppe af borgere fra velfungerende borgere med arbejde og netværk til de allermest socialt udsatte. Der vil desuden fremover være specielt fokus på indsatser rettet mod en yngre målgruppe.

Arbejdet består i udredning og behandling af borgere med stof- og alkoholmisbrug. Ofte har borgere indskrevet i misbrugsbehandling komplekse socialmedicinske tilstande, hvor kronisk sygdom og nedsat funktionsevne i kombination med svage ressourcer, er en risikofyldt kombination. At varetage denne opgave kræver samarbejde og koordination mellem forskellige faggrupper, afdelinger og sektorer.
Den lægefaglige behandling er en integreret del af den samlede indsats for borgeren og foregår i et tæt tværfagligt samarbejdsmiljø.

Stillingen henvender sig til den erfarne læge

  • Som har lyst, vilje og evne for at arbejde med mennesker med rusmiddelproblemer.
  • Som kommunikerer åbent, ærligt og respektfuldt, med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
  • Med erfaring indenfor rusmiddelbehandling.
  • Med relevant speciale f.eks. alm. medicin, samfundsmedicin, psykiatri.
  • Som kan bidrage positivt til og er motiveret for tværfagligt samarbejde.
  • Som har interesse for at forbedre socialt udsatte borgeres helbred – og øje for det forebyggende perspektiv med fokus specielt på unge misbrugere.
  • Som kan være med til at koordinere den sundhedsfaglige indsats mellem kommune, almen praksis, behandlingspsykiatri og sygehuse.

Til gengæld tilbyder vi

  • En arbejdsplads i løbende udvikling og tilpasning i takt med nye opgaver indenfor social- og sundhedsområdet.
  • En arbejdsplads blandt engagerede kolleger, hvor du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på, hvorledes vi fremover skal løse nuværende og nye opgaver.
  • En arbejdsplads med ”højt til loftet”.
  • Vagtfri stilling.

Vil du vide mere
Kontakt Leder af Nærbehandlingen Michael Ries, 72131289 eller via mail mri@billund.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt – senest 1. oktober 2016.

Stillingen er tidsbegrænset til og med 30. juni 2017- 4 timer ugentligt. Stillingen forventes at forsætte i forbindelse med Billund kommunes hjemtagelse af Nærbehandlingen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, eksamensbevis samt relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist 26. september 2016.