Læge søges til barselsvikariat på vaccinationscenteret Athenevænget, Odense. Hudafdelingen I og Allergicenter, Odense

Ansøgningsfrist: 22/09/2021 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus

Vaccinationscenteret har eksisteret siden januar 2021, da de første vacciner mod Covid-19 kom til Danmark og har kapacitet til at vaccinere ca. 3500 borgere dagligt.

Vaccinationscenteret er bemandet af en skøn blandet gruppe af læger, sygeplejersker, vaccinatører (alle med sundhedsfaglig baggrund), patientguider mm.

Vi søger en læge pr.1.10.21 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge i en tidsbegrænset periode til den 31.12.21 evt. med mulighed for forlængelse.

Lægens funktion er rådgivning og supervision i forhold til vaccinationsopgaven. Der vil være introduktion til stillingen ved vores faste læge, der snart går på barsel.

Du er som person rolig, danner dig overblik og er effektiv i opgaveløsning. Du er imødekommende og god til at skabe tryghed omkring dig og du søger altid det gode samarbejde med kolleger. 

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er som udgangspunkt dagvagt, mandag-fredag.
Aflønning vil ske ud fra gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Du søger jobbet ved at indsende ansøgning, CV og autorisationsbevis.
Der er ansøgningsfrist den 22. september 2021. Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.

Kontakt
Ved spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sanne Thil Eriksen, sanne.thil.eriksen@rsyd.dk mobil: 29 667677 eller afdelingssygeplejerske Inger Døj inger.doej@rsyd.dk mobil: 20 33 54 81