Læge i vagtfri stilling – 32 timer ugentlig Rusmiddelcentret i Helsingør Kommune – Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte, CROS - søger læge i vagtfri stilling på 32 timer ugentligt. Mødetid kl. 8.00/9.00. Der vil være en arbejdsdag til kl. 18.00, resten kan tilrettelægges.

Dette job er udløbet

Helsingør Rusmiddelcenter er en del af CROS, som består af Pensionatet, Klubben, Valhalla og Helsingung – se mere om de enkelte tilbud under www.croshelsingør.dk. Vi arbejder vi ud fra en systemisk anerkendende tilgang.

Helsingør Rusmiddelcenter varetager behandling af alle typer rusmidler fra alkohol, hash, kokain og opioidsubstitutionsbehandling, stoffri behandling, familieorienteret behandling og anonym stofmisbrugsbehandling.

Helsingør Rusmiddelcenter har ca. 350 borgere i behandling.

Helsingør Rusmiddelcenter tilbyder både sundhedsfaglig og socialfaglig misbrugsbehandling til borgere.

Erfaring med rusmiddelbehandling er en fordel men ikke et krav. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde tværfagligt og er god til at kommunikere med socialt udsatte og sårbare borgere. At du har lyst til at bidrage til den fortsat faglige udvikling af den sundhedsfaglige rusmiddelbehandling i vores center.

Jobfunktionen er medicinsk rusmiddelbehandling, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler opioidafhængige borgere med substitutionsmedicin, og omfatter iværksættelse og monitorering af substitutionsbehandling samt udredning og opfølgning på behandlingen. Ligeledes behandling af borgere med alkoholproblemer ud fra Sundhedsstyrelsens vejledninger.

I jobbet er der indberetninger til SMDB, FMK og sundhed.dk, ligesom der skal bestilles blodprøver.

Screening af borgere med dobbeltbelastninger med henblik på videre visitering. Visitere til behandlingsinstitutionen Valmuen.

Deltagelse i behandlingskonference.

Formidle faglig viden til borgere og medarbejdere.

Varetage kontakten til Sundhedsstyrelsen og Servicestyrelsen.

Samarbejde med praktiserende læger og hospitaler.

Du kommer til at være en del af et sundhedsfagligt team. Stillingen er vagt fri og som udgangspunkt 32 timer ugentligt.

Sundhedsteamet består af 3 medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund og 1 medarbejder med socialfaglig baggrund.

I Sundteam har vi et tværfagligt samarbejde med resten af centret og har derudover samarbejde med fx væresteder, botilbud, hjemmepleje, praktiserende læger, sygehuse, sagsbehandlere med flere.

Vi har en fordomsfri, positiv og humoristisk omgangstone og lægger stor vægt på en høj grad af faglig standard og på løbende udvikling af vores tilbud.

De sundhedsfaglige medarbejderes opgaver:
Deres primære arbejdsopgaver er at administrere og dispensere medicin, NADA (øreakupunktur), rådgivning og vejledning, sundhedssamtaler, sårpleje, relationsarbejde og omsorgsbesøg.

Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette R. Larsen, telefon 25 31 35 85 eller sygeplejerske Charlotte Wolfgang telefon 25 31 35 91.

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.helsingørrusmiddelcenter.dk Desuden er der information at hente på henholdsvis Socialstyrelsens og sundhedsstyrelsens hjemmesider vedr. den lægefaglige behandling.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den relevante fagorganisation.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 14.6.2019. Ansættelsessamtalen forventes afholdt d. 26.6.2019

Der indhentes offentlig straffeattest.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.