Klinisk psykolog til Forskningsklinikken for Ludomani ved Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitethospital Forskningsklinikken for Ludomani, Aarhus Universitetshospital, skal være større. Derfor søger vi en klinisk psykolog til en tidsbegrænset stilling. Stillingen har tiltrædelse senest 15. september 2020. Denne tidsbegrænsede stilling har en varighed af minimum seks måneder. Der kan eventuelt senere være mulighed for forlængelse.

Dette job er udløbet

Vi søger en klinisk psykolog med

  • klinisk erfaring – det er et absolut must, men du behøver dog ikke at have mange år på bagen
  • lyst til at dygtiggøre sig indenfor kognitiv adfærdsterapi og åbenhed for at arbejde med internetbehandling
  • lyst til primært at arbejde med mænd og afhængighed
  • kendskab til diagnostik og meget gerne erfaring hermed
  • fleksibilitet og gode samarbejdsevner, der gør dig i stand til at trives godt i et lille specialiseret team
  • stærke personlige kompetencer, hvor du er loyal, opgavesøgende og er drevet af en lyst til at lære alle facetter af det kliniske arbejde
  • erfaring med forskning, internetbehandling, gamingproblematikker eller formidling – her er ikke tale om krav, men det vil vække vores nysgerrighed på at møde dig

Vi kan tilbyde

  • meget varierende kliniske arbejdsopgaver, hvor du følger patienterne hele vejen igennem visitation, udredning, ludomanibehandling og opfølgning
  • grundig introduktion og oplæring i de opgaver, der er nye for dig
  • ekstern supervision
  • tilknytning til en intern supervisor, hvis du er ny i faget
  • fagligt engagerede og dygtige kolleger, der også kan have det sjovt i frokostpausen
  • en klinik og et fagområde i udvikling, hvor der vil være mulighed for at sætte sit præg

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af diagnostiske udredningssamtaler, individuelle behandlingsforløb både i klinikken og over internettet, rådgivning af pårørende, dokumentation i EPJ samt indsamling og registrering af behandlingsdata. I tilfælde af at stillingen kan forlænges, vil der på sigt også være mulighed for at tage del i nogle af klinikkens øvrige aktiviteter. Her kan bl.a. være tale om supervision af andre faggrupper, formidlingsopgaver, forsknings- og udviklingsprojekter m.m.

Vedhæft din ansøgning med cv, eksamensbevis og udtalelser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikleder, cand.psych.aut. Thomas Marcussen på 24618032 eller på thomas.marcussen@rm.dk. På grund af sommerferie vil telefon/mail ikke blive besvaret dagligt.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 33, 2020.

Læs mere om Forskningsklinikken for Ludomani på www.ludomani.au.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.