Klinisk psykolog søges til ledig stilling ved Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Vi søger en klinisk psykolog til en ledig stilling på 32-37 timer/uge. Stillingen er med tiltrædelse 1. marts 2019 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vi søger en klinisk psykolog til en ledig stilling på 32-37 timer/uge. Stillingen er med tiltrædelse 1. marts 2019 eller efter aftale.

Afdelingen modtager patienter til udredning og behandling i ambulant regi. De primære målgrupper er patienter med svær funktionel lidelse med multiple symptomer fra flere organsystemer og svær funktionsnedsættelse Bodily Distress Syndrome (BDS) samt patienter med helbredsangst. En del af patienterne kan have komorbid psykisk lidelse, fx lettere personlighedsforstyrrelser, angst og depression. Behandlingen er tværfaglig. Vi behandler ca. 250 patienter om året. Mange af vores patienter deltager i forskningsprojekter.

Funktionelle Lidelser er en udviklingsorienteret klinik med mange spændende opgaver, som vi håber du kan være med til at løse. I afdelingen forsker vi først og fremmest i årsager til – og behandling af funktionelle lidelser. Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø, hvor der foregår sparring og samarbejde mellem mange forskellige discipliner og fagområder.

Afdelingen har endvidere mange aktiviteter indenfor undervisning og formidling af fagpersoner fra andre områder af Sundhedsvæsenet, øvrige samarbejdspartnere samt patienter og pårørende.

For yderligere oplysninger se vores hjemmeside www.funktionellelidelser.dk .

Klinisk arbejde
Stillingen indeholder klinisk arbejde med udredning, diagnosticering af helbredsangst og behandling af både BDS og helbredsangst. Vi anvender primært det semi-strukturerede SCAN til diagnostiske interview, hvor psykologer pt. varetager diagnostik af patienter med helbredsangst. Behandlingen består af patientskole og formidling af viden om funktionelle lidelser, psykoterapi og i nogle tilfælde medicinsk behandling. Den psykoterapeutiske behandling foregår både individuelt og i grupper og bygger på metoder fra 2. og 3. generations kognitiv adfærdsterapi, herunder Acceptance & Commitment Therapy. Derudover vil klinikken i de næste år arbejde med at udvikle og afprøve et behandlingstilbud baseret på korttids dynamisk psykoterapi.  Endvidere har afdelingen udviklet et internetbaseret terapiforløb for patienter med helbredsangst og er ved at implementere et lignende program for patienter med BDS.

På sigt kan der også være mulighed for at varetage andre behandlingsfunktioner fx. patienter med kroniske smerter, som ses i Smerte- og Hovedpineklinikken i samarbejde med Neurologisk Afdeling.

Vi vurderer ansøgerens samlede profil og forestiller os, at ansøger kan opfylde noget af det følgende

  • gerne erfaring fra psykiatrien
  • erfaring med behandling af patienter med funktionelle lidelser
  • erfaring med gruppeterapeutisk behandling
  • psykoterapeutisk efteruddannelse i fx. kognitiv adfærdsterapi eller anden relevant uddannelse
  • erfaring med undervisningsopgaver og har lyst til at undervise
  • interesse for, og gerne erfaring med klinisk forskning
  • erfaring med psykologisk, gerne kognitiv, testning
  • kan arbejde struktureret og systematisk
  • kan deltage i åbne og innovative processer, herunder udvikling af behandlingsmetoder
  • gode kompetencer i at arbejde tværfagligt og kan trives i et miljø, der fordrer selvstændighed og åbenhed

Vi kan tilbyde

  • et miljø med tværfaglige samarbejdspartnere og mangeartede opgaver
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • supervision
  • en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø

Der er gode muligheder for efteruddannelse, deltagelse i kongresser, møder mm.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos ledende psykolog Lisbeth Frostholm på 7846 4337 eller på lisbeth.frostholm@rm.dk samt hos oversygeplejerske Lis Hartmann på 7846 1697 eller på lis.hartmann@rm.dk.

Samtaler forventes afholdt den  28. januar 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.