Klinisk psykolog (cand.psyk.) til Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme, Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital En tidsbegrænset stilling som klinisk psykolog (cand. psyk.) ved det nye Nationale Center for Autoimmune Sygdomme, som er placeret under Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, opslås med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2019.

Dette job er udløbet

Stillingen er på 18,5 timer/uge med fordeling på tre arbejdsdage (tirsdag, onsdag og torsdag) i centeret. Arbejdstiden vil være placeret mellem kl. 08.00 og 16.30 afhængig af hvilke opgaver, der skal løses.

Centerets formål er at udvikle nye principper og standarder for den ambulante behandling af patienter med autoimmune sygdomme, for derigennem at højne kvaliteten af behandlingen af patienterne og deres livskvalitet.

Centeret beskæftiger sig med patienter med følgende diagnoser: Psoriasis, rygsøjlegigt, crohns sygdom, colitis ulcerosa og hidrosadenitis suppurativa. Der vil desuden være fokus på komorbiditet, der i dag er underbehandlet. Centret arbejder med en helhedsorienteret tilgang til patienterne og anvender et interdisciplinært behandlingsprincip.
Dette princip betyder, at centeret skal samle faggrupper på tværs af ekspertise herunder dermatologi, reumatologi, gastroenterologi, psykologi, sygepleje, socialrådgivning, diætetik samt et samarbejde med de kommunale sundhedscentre. Centeret er et udviklingsprojekt, hvilket betyder at aktiviteterne i høj grad er protokollerede.

Yderligere information, kan ses i Baggrundsnotat omhandlende Nationale Center for Autoimmune Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

Du vil blive en del af et nyetableret team, der arbejder dedikeret med at forbedre udredning og behandling af patienter med autoimmune sygdomme. I den forbindelse vil du indgå i et tværfagligt samarbejde med de ovennævnte faggrupper. Den daglige koordination, ledelse og udvikling af centret varetages i fællesskab af centrets projektsygeplejerske og speciallæge i Hud- og Kønssygdomme under ledelse af afdelingsledelsen og den kliniske lærestolsprofessor.

Vi forestiller os, at du har erfaring eller særlig interesse i at arbejde med

  • patienter med kronisk sygdom i en projektorienteret tilgang
  • det kognitive adfærdsterapeutiske område
  • sundhedspsykologi

Vi ønsker desuden, at du har

  • høj etisk bevidsthed
  • gode kommunikative- og formidlingsevner
  • overblik
  • åbenhed
  • humor
  • evner at arbejde selvstændigt
  • beslutningsdygtighed
  • gode evner for tværfagligt samarbejde og respekt for samarbejdspartnere

Opgaverne i stillingen kan udvikle sig undervejs men vil omfatte individuel terapi af patienter med autoimmune sygdomme i korte forløb, projektarbejde og undervisning.

I den indledende fase har teamet i centret været fokuseret på

  • organisering af centeret ift. patientgrupper
  • beskrivelse af patientforløb og afvikling af konsultationer
  • udarbejdelse af dagsprogrammer og planlægning af tværfaglige konferencer.
  • udarbejdelse af protokol
  • udvælgelse af validerede patientrapporterede outcomes og andre screeningsredskaber
  • tiltag for at øge patienternes sundhedskompetence, livskvalitet og forebyggelse af følgesygdomme f.eks. depression

Yderligere oplysninger
Centeret er nyoprettet og har været i gang siden 1. februar 2019. Stillingen er tidsbegrænset til 3,5 år. Ansøgningsfrist den 1. august 2019 og samtaler forventes afholdt i uge 33, 2019.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest  1. oktober 2019.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag sendes via nedenstående link og stiles til projektsygeplejerske, Louise Faurskov Møller, Hud – og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 67, Indgang F3, plan 2, krydspunkt 202, 8200 Aarhus N.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Lidt om afdelingen: Se venligst vores hjemmeside.

Yderligere oplysninger om stillingen og Det Nationale Center for Autoimmune Sygdomme kan indhentes ved kontakt til projektsygeplejerske, Louise Faurskov Møller 2164 3769 eller på mail louisras@rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.