Klinisk psykolog Vi søger en ny kollega, der gerne vil indgå i et stærkt fagligt miljø, og som brænder for at skabe faglig udvikling og gode patientforløb samt har interesse for forskning.

Dette job er udløbet

Trives du i en organisation med høje ambitioner, og hvor klinik, forskning og formidling er i højsædet, så er det dig, som vi leder efter.

Faglig og organisatorisk profil
Arbejdsmedicin, på Regionshospitalet Herning, har funktion i den vestlige del af Region Midtjylland for arbejdsmedicinske og -psykologiske ambulante patientudredninger samt almene rådgivningsspørgsmål.

Klinikkens hovedopgave er at virke forebyggende indenfor det arbejdsmedicinske og -psykologiske område gennem klinik, enkeltperson/gruppeundersøgelser, information, rådgivning, undervisning og forskning.

Afdelingen er Universitetsklinik under klinisk institut ved Aarhus Universitet og har en formuleret forskningsstrategi med 4 satsningsområder:
·     Lidelser i bevægeapparatet
·     Psykosocialt arbejdsmiljø/stress
·     Arbejdsulykker
·     Social ulighed i sundhed

Klinikken har en bemanding på 7 læger, 9 psykologer og en række andre akademiske forskningsmedarbejdere (sociologer, antropologer, mv), samt et sekretariat. Det samlede personale er på ca. 40 medarbejdere.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Der er tale om en 2-årig stilling med kombineret klinisk og forskningsmæssigt indhold.

Stillingen omfatter dels det generelle patientarbejde på klinikken, herunder udredning af patienter henvist fra praktiserende læger med baggrund i arbejdsrelaterede belastningsreaktioner samt korterevarende kognitive samtaleforløb.

Arbejdsopgaver:

  • Udredning og diagnosticering
  • Individuelle samtaleforløb med patienter i form af kognitiv korttidsterapi
  • Inddragelse af patienternes arbejdspladser med henblik på at rådgive om tiltag, der sigter mod en belastningsreduktion og genoptagelse af arbejdet

Desuden omfatter stillingen arbejdsopgaver relateret til to forskningsprojekter vedrørende hhv. organisatorisk stressforebyggelse og drypvist sygefravær i samarbejde med erfarne forskere. Den person, vi søger, skal gerne kunne deltage i et bredt spektrum af forskningsopgaver (både kvalitative og kvantitative). Mere specifikt søger vi en, der kan deltage i opsætning og testning af spørgeskemaer samt hjælpe med dataindsamling. Personen må gerne have erfaring med større spørgeskemaundersøgelser og kvantitative analysemetoder.

Personprofil
En psykolog med erfaring indenfor udredning og kognitiv terapi. Autorisation er en fordel, men ellers er der gode muligheder for supervision. Interesse og gerne erfaring indenfor forskning på det arbejdspsykologiske felt er også et plus.

Psykologen vil sammen med klinikkens øvrige psykologer indgå i et stærkt fagligt miljø, deltage i faggruppemøder, tværfaglige kliniske konferencer samt andre faglige aktiviteter og relevante undervisningstilbud. Det forventes at psykologen bidrager til udvikling af stedets generelle arbejdspsykologiske praksis sammen med klinikkens læger og psykologer.

Praktiske oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinerende psykolog Sabrina Guastella eller souschef, psykolog Kent J. Nielsen tlf. 78433500.

Andre informationer om klinikken kan hentes på www.amkherning.dk

Ansættelse fra 1. december 2018 eller efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Stillingen er i første omgang af 2 års varighed.

Stillings- og funktionsbeskrivelse findes her:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=65798895-6b08-4c46-a3aa-77578b8f3f9e

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: Søndag den 21. oktober 2018.
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 29. oktober.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale