Kirurgisk introduktionslæge

Dette job er udløbet

En introduktionsstilling i Kirurgi med klassifikationsnummer 6006-07-30-03 er ledig til besættelse pr. 01.10.16 eller efter aftale.

Ansættelsen sker ved det kirurgiske serviceområde i Region Midtjylland med tjeneste ved Hospitalsenheden i Horsens. Der er tale om 8-skiftet vagt med vagt på tjenestestedet.

Kirurgisk Afdeling er en del af Akuthospitalet HE Horsens og varetager således behandling indenfor akut kirurgi foruden udredning og behandling indenfor det gastroenterologiske speciale. Laparoskopisk kirurgi, endoskopi og kolorektal kirurgi er vores specielle indsatsområde.

Afdelingen modtager ca. 4000 patienter til indlæggelse årligt.
Der er en høj produktion af galdeoperationer (ca. 425 årligt) og herniekirurgi (ca. 1100 årligt).
Endvidere en større produktion af endoskopier, over 12.000 skopier årligt.
Introduktionslægen oplæres, evalueres og kompetence vurderes systematisk i diagnostisk gastroskopi, sigmoideoskopi og koloskopi, samt hernie operationer og laparoskopisk  kolecystektomi i henhold til uddannelsesprogrammet. Der kan forventes deltagelse i alle relevante kurser.
Der er mulighed for undervisning samt deltagelse i forskningsaktivitet.

Yderligere oplysninger fås ved ledende overlæge Jørn Selling Rasmussen på tlf. nr. 78 42 62 07. Alternativt uddannelsesansvarlig overlæge Mehmet Öztoprak på tlf. nr. 78 42 62 28.

Stillingen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Ansøgning sendes elektronisk via “Ansøg her!”-knappen herunder.
Ansøgningsfrist den 16.08.16

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.