Introduktionstilling til Hæmatologi, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har pr. 01.02.18 en ledig 1-årig introduktionsstilling.

Dette job er udløbet

Afdelingen har regionsfunktion for Region Sjælland, og er dermed 1 ud af landets 6 hæmatologiske centerafdelinger. Vi varetager udredning og behandling af samtlige hæmatologiske sygdomme, fraset få højt specialiserede funktioner. Befolkningsgrundlaget i Region Sjælland er ca. 830.000 borgere.

Vi er opbygget af et sengeafsnit med 30 senge, et stort ambulatorium, et dagafsnit, en klinisk forskningsenhed og et fælles sekretariat.

Der er eget bagvagts- og forvagtslag, hvor sidstnævnte aktuelt er 10-skiftet. Forvagten dækker også onkologisk afdeling aften og nat. Vagttilrettelæggelsen er 2-skiftet i hverdage og 1-skiftet i weekenden.

Afdelingen har et rigtigt godt uddannelsesmiljø og varetager både prægraduat uddannelse af medicinstuderende og postgraduat uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for hæmatologi, onkologi, infektionsmedicin og dermatologi.

Der er stor forskningsaktivitet dels i form af kliniske behandlingsprotokoller, og dels i form af ph.d. forløb. På nuværende tidspunkt er der 8 igangværende ph.d. projekter, der for hovedpartens vedkommende er påbegyndt efter klinisk ansættelse i afdelingen.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingsnummer: 3800A20-01-i-51.

Ansættelsestidspunktet kan evt. ændres efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ulf Christian Frølund.

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 18.12.17

Ansættelsessamtaler 20.12.17