Introduktionsstillinger til Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Vi kan tilbyde tre nye kolleger en introduktionsstilling til de medicinske specialer 01.02.19 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vi har i afdelingen et godt studiemiljø, og gode muligheder for forskning, samt kvalificering til hoveduddannelsen.

Vi tilbyder

  • Kompetencer fra syv intern medicinske specialer (kardiologi, lungemedicin, nefrologi, gastroenterologi, geriatri, endokrinologi og reumatologi) i én og samme afdeling
  • Kursus i Advanced Life Support (ALS)
  • Gode muligheder for organisatoriske poster
  • Funktion som forvagt eller mellemvagt afhængig af kvalifikationer

Som introduktionslæge fungerer man som for- eller mellemvagt, og i dagtid er man tilknyttet et specialeafsnit, som vil give en bred og grundig intern medicinsk erfaring. Så er du klædt godt på til din videre karriereudvikling.

Stuegangsarbejdet kan, efter ønske, blive udført i et bestemt afsnit inden for ét af vores specialeafsnit, som er er kvalificerede til almen medicinsk eller H-stilling i de respektive specialer.

Her vil du dels blive trænet i bred intern medicin, dels opnå specifikke kompetencer inden for det ønskede speciale.

Under din ansættelse vil du rotere mellem to til tre specialer. Alle afsnit har speciallæger tilknyttet, og har daglig konference, hvor behandlingsforløb kan diskuteres. De fleste at vores uddannelsesforløb indeholder muligheder for superviseret funktion i ambulatorium.

Vi vægter vores uddannelsesmiljø, og har ved alle morgenkonferencer faglige indlæg. Du får en uddannelsesdag hver måned til at tilegne dig de kompetencer du har særlig interesse for.

Vagtarbejdet består primært at tilsyn med indlagte patienter. Akutafdelingen har selvstændig lægebemanding, og skriver den primære journal, fraset patienter som indlægges i de kardiologiske afsnit.

I starten af din ansættelse vil der være følgevagter, om introducerer dig til arbejdsopgaverne, og ved nattevagter er der en bagvagt i tilkaldevagt og en senvagt til kl. 21.

Vagtarbejdet er spændende og udfordrende, og man vil møde næste alle medicinske tilstande i løbet af ansættelsen.

Som introduktionslæge er der gode muligheder for at søge organisatoriske stillinger som tillidsrepræsentant og UKYL.

Medicinsk Afdeling vægter forskning meget højt, og har etableret en selvstændig forskningsenhed i kardiologisk regi, og Holbæk Sygehus har ligeledes en tværfaglig forskningsenhed.

Medicinsk Afdeling opfordrer til at søge relevante kurser, og her tilbydes betalt ALS-kursus.

Medicinsk Afdeling har et godt socialt miljø blandt yngre læger, såvel som ældre læger. Afdelingen har en åben kultur, hvor kan altid kan spørge en kollega om hjælp.

Holbæk Sygehus er et akutsygehus, og indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til uddannelsesansvarlige overlæge Vibeke Bønnelykke Sørensen, 24 92 03 09, eller ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen, 59 48 45 01.

Arbejdstilrettelæggelse

Der arbejdes i 2-holdsdrift på alle ugens dage med tilstedeværelsesvagt fra vagtværelse, honoreret som 3-holdsdrift. Introduktionslæger indgår i afdelingens for- eller mellemvagtslag, afhængig af individuelle kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og invitere dig til en samtale om afdelingen og dine ønsker, og beder om at din ansøgning vedlægges kopi af relevant dokumentation.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Kontaktperson(er):
Navn: Vibeke Bønnelykke Sørensen
Stilling: Overlæge
Email: vbs@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484541
Mobile: 2492 0309

Navn: Henrik Ancher Sørensen
Stilling: Ledende overlæge
Email: has@regionsjaelland.dk
Telefon: 59484501

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.