Introduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Introduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers

Dette job er udløbet

En 1-årig stilling som Introduktionsreservelæge i ortopædisk kirurgi ønskes besat fra den 1. januar 2019 eller efter aftale.

Arbejdstilrettelæggelse: Vagtlaget er 7-skiftet. Vagten er 3-delt med for- og mellemvagt, samt bagvagt, alle i tilstedeværelsesvagt. Introduktionslægen indgår i mellemvagtslaget.

Afdelingen deltager i den kliniske studenterundervisning under Århus Universitet.

Afdelingen er p.t. i en rivende udvikling efter generationsskifte.

Introlægen bliver allokeret til specialesektor (skiftende, dog mest traumesektor samt flere operationsdage og egne ambulatoriedage) med speciallægesupervision.

Stillingen er særlig attraktiv, idet vi tilbyder ansættelse på enten fuld tid eller deltid (f.eks. parallelt til en forskerstilling).

Ortopædkirurgisk Afdeling Randers har 24 senge, dagkirurgi og kirurgi i indlagt regi, samt en stor skadestue og traumemodtagelse. Ortopædkirurgien omfatter alle ortopædkirurgiske subspecialer, fraset rygkirurgien.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Yderligere oplysninger kan gives ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Hans Boie på tlf. 78 42 21 24.

Ansøgningsfrist torsdag d. 29. november 2018 kl. 12.00. 

Ansøgningen skal sendes via link “Søg job/Send ansøgning”.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale