Introduktionsstilling ved Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup En 1-årig introduktionsstilling ved Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup er ledig pr. 01.11.2022.

Dette job er udløbet

Stillingen påbegyndes i Gødstrup sv.t. 10 måneder, og afsluttes i Aarhus med 2 måneder. Stillingen er klassificeret til speciallægeuddannelse i klinisk onkologi.

Der er til denne stilling knyttet uddannelsesprogram som omfatter introduktionsperiode, superviseret klinisk uddannelse og 5 dages teoretiske kurser. Der tilbydes et rigt uddannelses- og undervisningsmiljø, og der stilles krav om aktiv deltagelse i disse
Uddannelsen organiseres af den uddannelsesansvarlige overlæge i Gødstrup og i Aarhus suppleret af to uddannelseskoordinerende yngre læger og fem hovedvejledere.

Som introduktionslæge deltager man i alle diagnosegrupper, og har dagvagtsfunktion i begrænset omfang ved akutmodtagelsen. På afdelingen i Aarhus er man de 2 måneder tilknyttet stråleterapien, og er vagtfri.

Afdelingerne har stor klinisk og præklinisk forskningsaktivitet, og der vil være gode muligheder for at blive introduceret til, eller indgå i forskningsprojekter. Afdelingen i Aarhus varetager undervisning af studenter.

Vi lægger vægt på, at ansøger udviser positiv holdning, er udadvendt og målrettet med lyst til forskning og udvikling. Vi ønsker en god kollega.

Arbejdstilrettelæggelse: Et-holds-drift med dagtjeneste og enkelte vagter i akutmodtagelsen.
Stillings- og funktionsbeskrivelse findes her

Ansættelsesforhold: Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt autorisation.
Du bliver ansat i Kræftafdelingen, Gødstrup og vil administrativt referere til afdelingens cheflæge Hanne Linnet samt fagligt til uddannelsesansvarlig overlæge Lone Duval.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Hanne Linnet 4020 6602 eller uddannelsesansvarlig overlæge Lone Duval 6131 6785.

Ansøgningsfrist snarest muligt og senest den 12. oktober 2022

Søg job via “Søg job” – knappen

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.