Introduktionsstilling til Patologi Med tiltrædelse 1. januar 2018 eller efter aftale, søger vi en reservelæge til Patologi. Stillingen er tidsbegrænset introduktionsstilling på 12 måneder med stillingnummer 6620-21-65-i-04.

Dette job er udløbet

Patologi er en travl og spændende afdeling med plads til nytænkning. Afdelingen er lige flyttet til nybyggede lokaler på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby.
Stillingen er vagtfri og godkendt af Det Regionale Videreuddannelsesråd for læger i Region Nord.

Vi tilbyder dig

  • en god og omfattende introduktion til speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi i et særdeles godt uddannelsesmiljø, hvilket afspejler sig i høje scores på evaluer.dk
  • en skemafri dag hver 14. dag til alle yngre læger, som kan bruges til bl.a. forskning
  • en afvekslende arbejdsdag med både praktisk og teoretisk arbejde
  • deltagelse i akut diagnostik i tæt samarbejde med kirurgiske og medicinske specialer

Vi forventer, at

  • den, der ansættes i stillingen, er interesseret i diagnostisk arbejde indenfor området
  • man kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • man har vilje til at træffe selvstændige beslutninger

Patologisk Institut ved Aarhus Universitetshospital er en universitetsafdeling, som betjener Aarhus Universitetshospital, almen praksis, speciallægepraksis, og indenfor visse områder prøver fra hele Region Midt. Afdelingen modtager således diagnostisk materiale fra et bredt udvalg af kliniske afdelinger og har et stort undervisningspotentiale. Vi har flere uddannelsessøgende læger, både introduktionslæger og læger i hoveduddannelsesforløb.
Patologisk Institut er af Dagens Medicin fire gange kåret som Danmarks bedste Patologiske Institut.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Torben Steiniche på 2977 7412, uddannelsesansvarlig overlæge Benedicte Parm Ulhøi på 2977 7461 eller på  beneulho@rm.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den tirsdag den 28. november 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.