Introduktionsstilling til Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Køge

Dette job er udløbet

Ved Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, er der en stilling som introduktionsreservelæge (3800E30-46-i-2) ledig 01.04.17.

Der findes godkendt uddannelsesprogram for stillingen. Afdelingen er den eneste øre-næse-halskirurgiske afdeling i Region Sjælland, hvorfor alle typer af patienter inden for øre-næse-halsspecialet ses og udredes. Foruden at afdelingen prioriterer uddannelsen af yngre læger højt, er afdelingen også forskningsaktiv bl. a. med fem ph.d. studerende. Afdelingen har et professorat og to lektorater tilknyttet. Det forventes, at de der ansættes i stillingerne, vil indgå i mindre eller større projekter. Afdelingen har medicinske studenter.

Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?

Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling.
Henover det næste årti vil vi udvikle Danmarks femte og sidste universitetshospital, Sjællands Universitetshospital. Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på ca. 820.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Holbæk sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.

I 2017 tager vi en ny sundhedsplatform med helt nye og forbedrede muligheder for både personale og patienter i brug.

Sygehusledelsen ønsker at styrke sundhedsforskningen for at frembringe væsentlig ny viden til gavn for patienterne og til styrkelse af medarbejdernes faglige kompetencer. Det forventes at ansøgere vil deltage aktivt i udviklingen af sygehusenes forskningsmiljøer.

Vi har brug for en medarbejder der har fokus på kvalitetsudvikling i klinisk praksis, med afsæt i patientens behov og oplevelser.

Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling

Vi kan tilbyde en afdeling med

  • Fokus på kerneopgaven
  • Fokus på faglig udvikling og vidensbaseret praksis
  • Et tværfagligt lederteam
  • Afdelingen har ifm. Specialeplanen ansøgt Sundhedsstyrelsen om alle regionsfunktioner, og nogle højt specialiserede funktioner.

Afdelingen indeholder

  • Et operationsafsnit med 5 ØNH operationsstuer
  • Et sengeafsnit med 27 sengepladser, hvoraf de otte er til sammedagspatienter
  • En TMK operationstue på central operationsgang
  • Et ØNH ambulatorium med 17 undersøgelsesstuer
  • Et TMK ambulatorium med 2 undersøgelsesstuer

Her ud over består afdelingen af

  • Tre audiologiske afsnit i henholdsvis Slagelse, Køge og Nykøbing F.
  • Et TMK ambulatorium i Næstved
  • Et lille ØNH ambulatorium i Nykøbing F.

Vagtforhold

9-skiftet forvagt i toholdsdrift udenfor tjenestestedet. Der foreligger en forhåndsaftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Søren Jelstrup, soer@regionsjaelland.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Thomas Velser, tver@regionsjaelland.dk.