Introduktionsstilling i anæstesiologi, Sydvestjysk Sygehus Bedøvelse og Intensiv Afdelingen

Ansøgningsfrist: 06/06/2022 Sydvestjysk Sygehus

Drømmer du om at uddanne dig inden for anæstesi og håndtering af kritisk syge patienter?
Er du klar til at tage en anæstesiologisk grunduddannelse i en afdeling med høj tilfredshed blandt uddannelseslægerne?
– Så har vi en 1-årige introduktionsstilling ledig med start den 1. august 2022 eller efter aftale.

Vi søger en læge til introduktionsstillingen som er

  • dynamisk med interesse for det anæstesiologiske speciale  
  • god til at kommunikere og samarbejde  
  • engageret og kan lide klinisk arbejde  

Hvem er vi

Anæstesien hører organisatorisk under Afdeling for Bedøvelse og Intensiv. Vi håndterer samtlige specialer på Sydvestjysk Sygehus såvel planlagte som akutte operationer.

Aktiviteten i vores afdeling er som helhed præget af hospitalets status som akutsygehus. Vagtberedskabet på afdelingen består af tilstedeværelses vagter for forvagt, bagvagt og intensivvagt samt børneanæstesivagthold.  

Lægestaben består aktuelt af 26 speciallæger, 12 læger på intro- og hoveduddannelsesniveau.

Vi varetager ca. 14.000 anæstesier pr. år inden for gynækologi/obstetrik, urologi, øre-næse-hals-, ortopæd-, organ-, kæbe- og plastikkirurgi, hvorfor du gennem ansættelsen vil få erfaring med mange forskellige patientkategorier. Herunder også de præmedicinske tilsyn samt postoperativ smertebehandling. 

Vores anæstesilæger varetager driften af sygehusets Intensiv afsnit med 12 højintensive pladser
(ca. 500 indlæggelser pr. år). Præhospitalsfunktionen med døgndækkende akutlægebil er bemandet med speciallæger i anæstesiologi fra egen afdeling og ambulanceassistenter. Desuden har afdelingen et samarbejde med Psykiatricenter Vest om ECT behandlinger flere gange i ugen. 

Dit hovedarbejdssted vil være på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor opgaverne er fordelt på både intensiv og operationsgangen i dagtid og i vagt, mens dagtjeneste i Grindsted vil kunne forekomme.  

Uddannelsen  

Vi har et godt uddannelsesmiljø i afdelingen som bl.a. pointeres i vores Inspektorraport fra Sundhedsstyrelsen. Der laves endvidere 2 årlige uddannelsesevalueringer, hvor besvarelserne viser en høj grad af tilfredshed blandt uddannelseslægerne i afdelingen.

Vores uddannelsesansvarlige overlæge udarbejder et introduktionsprogram på 8 uger til dig, der vil accelerere dine anæstesiologiske kompetencer under vejledning af engagerede og ansvarlige kolleger.   

Uddannelsesprogrammet består af intensiv oplæring og formaliseret undervisning ud over regionens kurser, her benytter vi gerne Klinisk simulation og færdighedstræning på sygehusets simulations- og fantomcenter (LAKK).
Herunder vil du få oplæring i brug af ultralyd på både intensiv- og operations-patienter, samt anlæggelse af epidural kateter, CVK, ultralydsvejledte nerveblokader. Disse kompetencer samt bl.a. hjertestopkald og traumemodtagelser skal du som forvagt skulle håndtere, evt. superviseret, efter introduktionsperioden. 

Et tæt tværgående samarbejde gør det muligt for dig at opnå undervisningserfaring ved undervisning af forskellige faggrupper (sygeplejersker, læger og studerende).  

Desuden er det muligt for dig at: 

  • byde aktivt ind i udarbejdelsen af instrukser / regningslinjer i afdelingen 
  • få målrettet karrierevejledning mhp. opnåelse af hoveduddannelse i anæstesiologi 
  • opstarte forskningsprojekter, samt få forskningsvejledning fra afdelingen og sygehusets veletablerede forskningsenhed

Er du interesseret?

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Morten Lund Christiansen, tlf.nr. 2151 3056 eller uddannelsesansvarlig overlæge Jakob Oxlund på tlf. 7918 3284.  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for Yngre Læger.  

Send din motiverede ansøgning og CV baseret på de syv lægeroller senest den 06.06.22

Vi afholder ansættelsessamtaler den 13.06.22

Dokumentation for opnået autorisation som læge skal vedlægges ansøgningen.