Introduktionsreservelæge Medicinsk afdeling Kig nærmere – hvis du vil arbejde som introduktionslæge i en stor og spændende medicinsk afdeling, hvor vi ved fælles hjælp skaber de gode patientforløb.

Dette job er udløbet

Til Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest søger vi en introduktionslæge i intern medicin pr. 1. januar 2019 eller efter aftale.

Det er muligt at vælge ét eller to specialer, som man ønsker at følge i introduktionsstillingen. En fordeling med 6 måneder i Holstebro og 6 måneder i Herning vil også være en mulighed. Fra 1. januar 2017 blev kardiologien udskilt fra Medicinsk Afdeling og blev en selvstændig afdeling (Hjertesygdomme) med egen afdelingsledelse; der vil dog fortsat være mulighed for at vælge det kardiologiske speciale som en del af introduktionsstillingen i Medicinsk Afdeling. Valg af specialer aftales med ansøger.

Organisation og funktion
Medicinsk Afdeling er en del af Hospitalsenheden Vest og har funktioner på regionshospitalerne i Holstebro, Herning og mindre ambulant funktion i Ringkøbing. Afdelingen råder over samlet 108 sengepladser fordelt med 32 senge i Herning og 76 i Holstebro.

I Herning er der etableret fælles akut modtageenhed, hvor der modtages uselekterede patienter med et bredt udsnit af intern medicinske sygdomme samt specialepatienter i infektionsmedicin, geriatri, endokrinologi og gastroenterologi. Patienter mistænkt for akutte kardiologiske tilstande modtages direkte i Hjertesygdomme.

I Holstebro foregår modtagelsen af den akutte medicinske patient i Medicinsk Modtageafsnit, hvor der ud over den akutte aktivitet er et integreret geriatrisk afsnit. Den øvrige stationære medicinske funktion foregår i sengeafsnit svarende til specialerne hæmatologi, lungemedicin og nefrologi.

Der er inden for alle specialer ambulant funktion fordelt på begge matrikler. Ud over de nævnte specialer findes der desuden ambulant funktion for Diagnostisk Enhed i Herning samt Dialyseafsnit og Reumatologisk Ambulatorium i Holstebro

Medicinsk Afdeling, Holstebro-matriklen har et selvstændigt forskningsafsnit, Universitetsklinik for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, med videnskabelige medarbejdere og bioanalytikere, og indenfor hæmatologi er der etableret en klinisk forskningsenhed med fastansatte sygeplejersker og med aktiv deltagelse af alle hæmatologiske speciallæger. Inden for kardiologi er der et kardiologisk forskningsafsnit med en fast stab af læger og forskningssygeplejersker. For yderligere oplysninger henvises til www.vest.rm.dk, søg ”Forskning”.

Arbejdstilrettelæggelse
Herning:
Hjertesygdomme og Medicinsk afdeling har hvert deres døgndækkede forvagtslag i tilstedeværelsesvagt. Bagvagtslaget er ligeledes i tilstedeværelsesvagt og fra kl. 21 til 08 fælles for de to afdelinger.
Holstebro:
Der er 3 vagtlag; forvagt, hvor læger i klinisk basisuddannelse har deres vagtfunktion, samt mellem- og bagvagt. Introduktionslægen forventes indplaceret i mellemvagtslaget, som er 8-skiftet 2-holdsdrift med tilstedeværelsesvagt. Der er beredskabsvagt indenfor specialerne nefrologi og hæmatologi.

For begge matrikler gælder det, at dagarbejdet foregår i de medicinske sengeafsnit og ambulatorier. Gennem det daglige arbejde sammen med speciallæger og læger i hoveduddannelse vil du få et godt kendskab til den videre uddannelse til speciallæge.

Andre forhold
Medicinsk Afdeling tilbyder og prioriterer et højt uddannelsesniveau bl.a. med mulighed for deltagelse i relevante kurser inden for specialerne og deltagelse i forskningsprojekter, herunder også ph.d.-forløb. Vi vægter, at din uddannelse sker i en tryg atmosfære, hvor du aldrig står uden opbakning uanset uddannelsestrin.

http://www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/fagpersoner/for-yngre-lager-i-medicinsk-afdeling-holstebro/

Ansættelsesforhold
Ansættelse er efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der er mulighed for at opnå løntillæg i henhold til aftale om Lokal Løn:
http://vest.intra.rm.dk/siteassets/mit-hospital/personale/lon-personaleforhold/overenskomster/lokal-londannelse/aftale-med-fayl-om-lokal-londannelse-pr–1–april-2015.pdf

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Nikolai Hoffmann-Petersen på tlf. 2946 4510.

Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.

Du kan søge jobbet online på www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 4. november 2018. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillings- og funktionsbeskrivelse