Introduktionsreservelæge, Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest DET ER HISTORISK – for første gang udbyder vi introduktionsstillinger i Akutmedicin

Dette job er udløbet

Søg en af tre introduktionsstillinger hos os.
Akutområdet, der består af Akutmodtagelsen og Akutsengeafsnittet, har fokus på lærings-, uddannelses- og arbejdsmiljøet. Besættelse pr.1. august 2018 eller efter nærmere aftale.

Vi garanterer, at du får:

  • en varieret hverdag
  • set patienter med sygdomsproblematikker udgående fra samtlige organsystemer
  • udvidet dine lægelige kompetencer og prøvet kræfter med den uafklarede patient i Akutmodtagelsen, udredning og akutbehandling. Du lærer at prioritere og at henvise patienten til det mest egnede forløb, om det nu er indlæggelse eller ambulant behandling

Vi tilbyder

  • Kursus i ultralyd
  • Mulighed til forskning

Hvad kan du forvente?
Vi tilbyder en unik chance for at bygge bro mellem dine erfaringer fra det akutte område i basisuddannelsen til din videre karriere. Vi tilbyder dig et arbejde, der giver dig kendskab til og erfaring med den akutte del af næsten alle interne medicinske specialer, organkirurgi, ortopædi samt en stor gruppe af patienter med sygdom fra alle andre kapitler i lægehåndbogen. En introduktionsstilling i Akutmedicin vil ruste dig til at kunne træffe et velovervejet specialevalg og være et godt afsæt til fremtidige specialespecifikke stillinger. Uanset om fremtiden er et akutmedicinsk, medicinsk, kirurgisk eller paraklinisk speciale, giver en introduktionsstilling hos os dig et godt udgangspunkt ved kommende ansættelsessamtaler.

Såvel klinikkens læger som ledelse har fokus på og prioriterer et godt arbejds-, lærings- og uddannelsesmiljø.  Der er morgenundervisning alle ugens hverdage og supervisionsmulighederne er lige ved hånden, da der i alle afsnit dagligt er mindst en speciallæge til stede.

Vi tilbyder en travl hverdag med unik mulighed for at opøve kompetencer inden for de 7 lægeroller herunder specifikt:

  • Teamleder ved rødt medicinsk kald
    • teamtræning tilbydes fortløbende (samarbejder, leder og medicinsk ekspert)
  • Uddannelsesdage indarbejdes i vagtplanlægning (medicinsk ekspert)
  • Vejlederfunktion og superviserende funktion for KBU-læger (samarbejder, akademiker)
  • Gode muligheder for fri til deltagelse i kurser (medicinsk ekspert)
  • Stor vægt på tværfaglighed i både Akutmodtagelsen og Akutsengeafsnit (samarbejder)
  • Vores tætte samarbejde med Center for Klinisk Forskning byder på mindre og større deltagelse i forskningsprojekter
  • Vi har en forskningsansvarlig overlæge og inder udgangen af 2018 har vi de to første PhD læger

Akutmedicin er et nyt speciale og du får en enestående mulighed for at være med til at etablere den akutmedicinske specialistuddannelse i en afdeling, der har haft akutmediciner under uddannelse siden 2013.

Om Akutafdelingen – vi har 

  • 5 læger, som er i HU forløb i akutsjukvård (svensk akutmedicin)
    • Disse læger vil fungere som mentorer
  • 11 speciallæger
  • 5-8 AP blok læger, pr. 6 måneder
  • 20-24 KBU- læger pr. 6 måneder.

Hvornår?
Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. august 2018 eller efter aftale.

Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid og efter en introduktionsperiode med deltagelse i mellemvagtsfunktionen (tilstedeværelsesvagt) med funktion i Akutmodtagelsen.

Kom og hør nærmere
Har ovenstående fanget din interesse så tøv ikke med at kontakte en af os – vi står gerne til rådighed for spørgsmål eller eventuelt besøg.

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Du kan kontakte:

  • Uddannelsesansvarlig overlæge Morten Petersen: motpet@rm.dk
  • HU-læge i akutsjukvård  Thi Anh Nhi Huynh på mail: thihuy@rm.dk
  • Ledende overlæge Tommy Andersson: tomander@rm.dk , mobil: 2492 0212

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning” stiles til ledende overlæge Tommy Andersson. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Der bliver løbende afholdt ansættelsessamtaler.

Ansøgningsfrist: 31.5.2018, kl. 08.00.

Besættelse pr.1. august 2018 eller efter nærmere aftale.