IKAS søger en praktiserende speciallæge til at gå survey i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel

Dette job er udløbet

Er du speciallæge med erfaring fra praksis, og brænder du for kvalitetsarbejde, så tilbyder IKAS et spændende konsulentarbejde som surveyor. Vi søger en speciallæge til at tage på survey hos speciallægeklinikker, særligt i nord- og midtjylland, med henblik på akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Som surveyor vil du indgå i et surveyteam, hvor du er med til at vurdere i hvor høj grad, den enkelte klinik lever op til kravene i standarderne. Surveyteamet består af en læge samt en medsurveyor med anden klinisk bagrund.

Ansættelsesvilkår
Som surveyor skal du arbejde for IKAS ca. 15-25 surveydage om året. Antallet aftales ved ansættelsen. Som surveyor skal du desuden deltage i løbende kompetenceudviklingstiltag. Der kan eventuelt blive tale om flere surveydage, hvis du er interesseret heri.

Du modtager løn ifølge aftale med FAPS. Arbejdstiden beregnes fra du forlader din bopæl, til du er hjemme igen, og derudover tillægges ½ times forberedelse per survey. Surveyene planlægges desuden, så de medfører mindst mulig rejseaktivitet. IKAS dækker dine rejseudgifter.

Du vil desuden indgå i et inspirerende team af kollegaer i vores surveyorkorps.

Surveyoruddannelsen
Som surveyor får du en grundig uddannelse inden dit første survey. Uddannelsen består af en teoretisk uddannelse med efterfølgende deltagelse som observatør i et survey. Du modtager honorar for din deltagelse i surveyoruddannelsen.

Ansøgning
Er du interesseret i at blive surveyor skal du maile en motiveret ansøgning og cv til job@ikas.dk. Mærk ansøgningen: ”Speciallægesurveyor”.

Ansøgningsfristen er hurtigst mulig. For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Mette Villadsen på tlf. 3032 1893 eller på mail amv@ikas.dk

Du kan læse mere om DDKM og IKAS på www.ikas.dk