Hjerteforeningen søger ph.d.-studerende

Ansøgningsfrist: 2018-02-19 Hjerteforeningen

Er det dig der skal skrive en ph.d. hos Hjerteforeningen?

Hjerteforeningen søger en ph.d.-studerende til gennemførelse af et ph.d.-projekt om medfødte hjertefejl.

Hjerteforeningen ønsker at få kortlagt den prognostiske betydning af simpel medfødt hjertesygdom samt at få lavet en risikostratificering af disse patienter.

Om stillingen
Ph.d.-stillingen er en 3-årig tidsbegrænset stilling, hvor du vil blive ansat i Hjerteforeningens forskningsafdeling, der er placeret i København. Du vil i første omgang blive ansat i 3 måneder til at udarbejde forskningsprotokollen. Bliver protokollen godkendt af Hjerteforeningens forskningsudvalg, vil ansættelsen blive forlænget med yderligere to år og 9 måneder, og du vil blive indskrevet som ph.d. studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Du vil få tilknyttet vejleder professor Gunnar Gislason, Forskningschef i Hjerteforeningen, og vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte i Hjerteforeningen samt eksterne partnere. Du vil blive en del af et internationalt anerkendt og dynamisk forskningsmiljø som har fokus på forskning indenfor hjertesygdomme.

Om dig
Som person er du samarbejdsorienteret, procesorienteret, struktureret og initiativrig. Du har godt overblik over fremdriften i dine mange arbejdsopgaver. Endvidere:

  • Du har en kandidatgrad fra en relevant uddannelse, fx medicin eller folkesundhedsvidenskab.
  • Du brænder for forskning indenfor hjertesygdomme og har lyst til at lære at håndtere komplekse data og analyser.
  • Tidligere erfaring med forskning samt erfaring med programmering i statistiske programmer (SAS, R, Stata) vil være en fordel.
  • Du arbejder selvstændig og målrettet.

Om stillingen
Som PhD-studerende får du særligt ansvaret for at:

  • Indsamle og strukturere data til projektet samt lære programmering og udføre analyser i samarbejde med vejledere.
  • Have overblik over budget for projektet.
  • Fastlægge plan for gennemførelse af projektet.
  • Sikre tæt samarbejde med vejledere om indarbejdelse af input og fremdrift i projektet.
  • Deltage i videnskabelige møder og præsentere projektets resultater ved internationale kongresser.
  • Skrive (mindst) 3 videnskabelige artikler om medfødte hjertefejl, som skal publiceres i internationale peer reviewed tidsskrifter.
  • Deltage i almindelige forekommende opgaver i forskningsafdelingen.

Som ansat i Hjerteforeningen får du løn efter opnået anciennitet, pensionsordning med forsikring og betalt frokostpause.

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at sende motiveret ansøgning inklusiv CV og karakterudskrift senest den 19. februar 2018 kl. 12.00. Ansøgninger, der fremsendes på anden vis end via dette link, vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9-10.

Tiltrædelse i anden kvartal 2018 alt efter aftale.

Hjerteforeningen er en interesseorganisation med særligt fokus på forebyggelse, forskning og patientstøtte med næsten 100 medarbejdere, 88 lokalforeninger, 3 patientklubber, 7 motionsklubber og rådgivning i hele landet. Hjerteforeningen varetager hjerte-kar-patienters interesser i en række sammenhænge. Foreningen har godt 143.250 medlemmer og samarbejder med en lang række organisationer og virksomheder.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Gunnar Gislason
gunnar.gislason@hjerteforeningen.dk
Tlf.: 2943 6753

Ansøgningsfrist:
19. februar 2018